Græshopper skal bekæmpes med våben

De kommer i flokke på flere milliarder. De kan rejse 100 kilometer hver dag. De æder alt på deres vej. Store sværme af græshopper har i år hærget det nordvestlige Afrika og fortæret alt, de kunne komme i nærheden af. Store landbrugsområder er lagt øde, og flere millioner mennesker trues af hungersnød. Væbnet kamp Men det skal være slut. En gruppe afrikanske lande kører nu det tunge artilleri i stilling og erklærer væbnet kamp mod græshopperne. Det blev besluttet i sidste uge i Dakar, Senegal, hvor ministre fra 12 lande blev enige om, at oprette fem militærbaser i Senegal, Mali, Mauretanien, Niger og Tchad. Basernes funktion bliver at bekæmpe græshopperne med våben. Mobilisering »Græshopperne udgør en reel trussel for området. Jeg vil for alvor understrege vigtigheden af en militærmobilisering, for jeg mener, at dette er en rigtig krig«, sagde Senegals præsident, Abdoulaye Wade. Keith Cressman fra FAO, FN's Landbrugsorganisation, er ikke sikker på, at militær magt kan løse problemet. De er svære at bekæmpe, fordi de er så mobile og næsten aldrig står stille - på en almindelig dag kan de rejse 100 kilometer. »Det er meget svært at få ram på et så bevægeligt mål. Sværmene bevæger sig meget hurtigt, og det er uhyggelig svært at forhindre dem i at lægge æg«, siger Keith Cressman til BBC. Mangel på sprøjtegift Hidtil har de afrikanske bønders eneste håb været at sprøjte deres marker med pesticider. Men der er mangel på sprøjtegift, og kun ca. procent af den jord, der er i farezonen, er blevet sprøjtet. »Situationen er kritisk, og vi har ikke midlerne til at håndtere situationen. Vi har brug for køretøjer, fly og pesticider for at kunne true græshopperne. Der bliver hungersnød, hvis græshopperne æder al høsten«, siger Mohamed El Haceu Ould Jaavar fra Mauretaniens nationale græshoppecenter, som arbejder for at begrænse græshoppernes ødelæggelser. Sommerens græshoppeplage er den alvorligste i Afrika siden slutningen af 1980'erne, hvor insekterne invaderede 28 lande. Dengang kostede det ca. 36 mio. kroner og fem års genopbygning af komme på benene igen. I Mauretanien, det hårdest ramte land, er 80 procent af årets høst ædt af græshopper, og over en million mennesker kan få brug for fødehjælp, fortæller myndighederne. Katastrofale følger »Græshoppeinvasionen kan få katastrofale følger for landet. Den støder sammen med sæsonen for såning, vi kan ikke fodre vores kvæg, og vi har ikke ressourcer til at bekæmpe græshopperne«, siger Mohamed Abdallahi Ould Babah fra Mauretaniens landbrugsministerium. Ifølge FAO skyldes sommerens store invasion, at de mange regnfulde perioder i år har skabt optimale vilkår for græshopperne. Derfor forventes det, at de store flokke vil forsvinde, når tørken sætter ind sent i efteråret - hvis de altså ikke er skudt ned inden da.