Magtskifte i Irak kan få danske soldater hjem

Der er ingen grund til at overveje tilbagetrækning af de danske styrker i Irak lige nu - men den situation kan ændre sig i begyndelsen af næste år, siger udenrigsministeren. Per Stig Møller (K) har afvist opfordringer fra oppositionen om at genoverveje den danske indsats allerede nu. Men hvis det planlagte valg i Irak i januar bringer en ny irakisk regering til magten, som ikke ønsker udenlandsk tilstedeværelse i landet, så må de danske soldater hjem. »Hvis frie valg fører til en regering, der ikke vil have os, så rykker vi ud. Det er klart. Vi er der jo for deres skyld«, sagde udenrigsministeren under et møde mandag aften med sine EU-kolleger. S og R beder regeringen overveje Irakstyrken Både de radikale og Socialdemokratiet er parat til at give regeringen mandat til en forlængelse af den danske styrke, når den beslutning skal tages i december. Men de har samtidig bedt regeringen »genoverveje« situationen, hvis det viser sig umuligt at skabe fred i Irak. Det afviser udenrigsministeren foreløbig at tage stilling til nu. Sammen med de andre EU-landes udenrigsministre koncentrerer han sig om vigtigheden af at få gennemført demokratiske valg i det voldshærgede Irak. Valg gennemføres Den midlertidige irakiske regeringsleder, Ayad Allawi, siger til de britiske aviser The Times og The Guardian, at det kan blive nødvendigt at gennemføre valget i januar uden deltagelse af alle landets borgere. Allawi understreger, at hvis nogle hundrede tusinde mennesker forhindres i at stemme på grund af terrorister, så »må det ikke forhindre 24 millioner menneskers valg«. Det er den danske udenrigsminister enig i. Per Stig Møller peger på, at de »nærmest Talebanagtige tilstande« i Fallujah-området kan forhindre valghandlinger dér. »Men det må ikke bremse hele valget. Det ville jo være absurd, hvis et par områder skulle stoppe hele Iraks valg. Så det synes jeg, at Allawi har ret i«, sagde udenrigsministeren. Ingen EU-støtte Det er ikke lykkedes for de europæiske udenrigsministre at finde en pose penge på EU-budgettet, som umiddelbart kan bruges til den fond, som FN's generalsekretær, Kofi Annan, har oprettet til støtte for internationalt sikkerhedsarbejde i Irak. Til gengæld lovede kommissionen ifølge Per Stig Møller at finde 70-80 millioner kroner til støtte for civilt sikkerhedsarbejde, ligesom de enkelte EU-lande er i færd med at love national støtte til FN's fond. Danmark leverer 3 millioner kroner og Portugal cirka 2,2 millioner, mens Tyskland forpligtede sig til et beløb på godt 37 millioner og EU-kandidatlandet Tyrkiet erklærede sig parat til at give 3,7 millioner kroner.