Tysklands højre blæser til gadekamp

Da valglokalerne lukkede søndag kl. 18 i Dresden, indfandt det sejrrige NPD's talsmand, Klaus Beier, sig i landdagen. Han havde en besked med: »For 60 år siden lagde anglo-amerikanske bomber Dresden i støv og aske. I dag rejser vi igen en bavn i denne stad, en bavn, hvorfra et bedre, friere Tyskland kan lyse«. Meningen var ikke til at tage fejl af. Det ny bål, der er tændt i det genopstandne Dresden, lægger ikke skjul på sit fjendskab til briter og amerikanere, og netop på dette punkt sætter han bevidst spørgsmålstegn ved udfaldet af Anden Verdenskrig: Vi har ikke glemt, hvad de allierede gjorde imod os, siger de. En af hans venner tilføjede: »Nu bliver intet mere, som det var. Man kan ikke længere afvise os som tosser og skinheads«. Kamp På valgaftenen optrådte partiets spidskandidat i tv-studiet, da ZDF havde en partilederrunde. Alle andre partiledere forlod imidlertid studiet, inden det lykkedes Holger Apfel at få dette budskab ud til vælgerne: »Det var en storartet dag for alle tyskere, der endnu vil være det«, sagde han, inden ZDF's redaktører fik kommanderet tv-kameraerne væk fra ham. Nu har partiet kaldt til »kamp om hovederne, kamp om parlamenterne, kamp om gaderne«. Det præger derfor også den diskussion, der er opstået, efter at Apfels parti NPD (Tysklands Nationaldemokratiske Parti) fik mere end ni procent af stemmerne ved søndagens delstatsvalg i Dresden, og et åndsbeslægtet, mindst lige så højreradikalt parti DVU (Den Tyske Folkeunion) fastholdt sin plads i landdagen i delstaten Brandenburg, ganske vist ikke med samme høje stemmetal som NPD. Protest eller fascist I forløbet op til valgene i de to delstater har man talt om 'protestvælgere'. Men kan man sige det om NPD og DVU's vælgere? Er de bare protestvælgere, eller er de noget, der er langt værre? Det tidligere medlem af præsidiet for Det Jødiske Centralråd i Tyskland, Michel Friedman mener ja: »De, der betegner NPD og DVU's vælgere som protestvælgere, bagatelliserer fænomenet«, siger han. Opfattelsen deles dog ikke helt af den tyske indenrigsminister Otto Schily. Han mener ikke, at de to partiers vælgere er fascister, de er protestvælgere. Men ikke desto mindre søgte han forgæves at få NPD forbudt ved forfatningsdomstolen i fjor, og i dag anklager han domstolen for at have et medansvar for de to partiers fremgang. NPD har ikke været repræsenteret i en landdag siden slutningen af 1960'erne, og partiet har altså først nu kunnet profitere af den almindelige uro i de tidligere østtyske lande. Partiet blev grundlagt i 1964 som opsamlingssted for de nazister, der ville lave et efterfølgerparti efter Hitlers NSDAP. Deres parti, Det Socialistiske Rigsparti, blev forbudt, men NDP fik lov at stille op. I 1969 fik partiet 4,3 procent af stemmerne ved forbundsdagsvalget og klarede altså ikke spærregrænsen på 5 procent. Styres fra München Mens NPD således visnede delvis hen, lykkedes det i 1987 en forlægger ved navn Gerhard Frey at grundlægge et nyt, stærkt fremmedfjendsk parti, som han gav navnet Den Tyske Folkeunion, DVU. Frey overtog også udgivelsen af NPD's medlemsblad National-Zeitung, der har et oplag på ca. 40.000. DVU står stærkest i Midt- og Nordtyskland, men det styres med hård hånd af Frey fra München. Partiet har været repræsenteret i landdagene i Bremen, Sachsen-Anhalt (i 1998, med 12,9 procent) og Slesvig-Holsten (her i 1992, hvor partiet fik 6,3 procent af stemmerne), men alle steder har splittelser, skandaler, inkompetence og uduelighed medført, at partierne stort set ikke deltog i det parlamentariske arbejde og ikke blev genvalgt. Undtagelsen er Brandenburg, hvor DVU kom ind allerede i 1999 med en lille delegation. Partiets genvalg og fremgang ved valget i søndags betyder, at man ikke længere kan trække på skuldrene og sige, at højreekstremistiske partier lider døden ved mødet med virkeligheden. Det er endog sådan, at DVU i Brandenburg har været hårdt ramt af skandaler, og den lokale leder Sigmar-Peter Schuldt har fået bødestraf for at true med et skydevåben. Unge til højre Også blandt unge, der endnu ikke har fået valgret, står DVU stærkt. En opinionsundersøgelse blandt de 16-17-årige i Brandenburg viser, at 22,7 procent ville stemme på DVU. PDS fik tilslutning blandt 16,5, mens SPD kun fik 14,3 og CDU 13,4 procent. Andre undersøgelser viser, at 17 procent af de 18-29-årige og 12 procent af de 30-44-årige stemmer på DVU. Wolfgang Huber, der er protestantisk biskop for Berlin og Brandenburg, har ligesom en række andre fremtrædende kirkefolk advaret sin menighed mod at stemme på DVU. Partiets program er »racistisk og fremmedfjendsk«, siger han. Valgforskere anser DVU's medlemmer for stort set uimodtagelige for saglige argumenter. De er »det dunkle Tyskland«.