Magtmonopol i Sikkerhedsrådet skal brydes

Tyskland ønsker i fællesskab med Brasilien, Indien og Japan at sikre sig at komme i betragtning, hvis eller når det bliver besluttet at udvide kredsen af faste medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. Det fortalte den tyske udenrigsminister, Joschka Fischer, torsdag medlemmerne af FN's generalforsamling. FN ventes inden nytår at fremlægge forslag til væsentlige ændringer i organisationens struktur. De fire lande har siden i sommer gennem intensive diplomatiske kontakter på højeste plan samarbejdet om en reform af Sikkerhedsrådet, der i dag kun har fem faste medlemmer plus ti pladser, der går på omgang. FN har ny rolle i dag I en fælles erklæring siger de fire nationer, at de er »legitime kandidater« til en fast plads i Sikkerhedsrådet. Dermed mener de, at FN's rolle i dag er en anden end i årene efter Anden Verdenskrig, og at Sikkerhedsrådet må afspejle de nye opgaver, verdensorganisationen står overfor. De fire peger i den ånd på, at en afrikansk nation, formentlig Sydafrika eller måske Egypten, også bør indtræde som fast medlem. Fastlagt efter krigen Sikkerhedsrådets struktur blev fastlagt efter Anden Verdenskrig, og her fik krigens sejrherrer, USA, Storbritannien, Frankrig, Sovjetunionen og Kina hver sin faste plads. Det nationalistiske Kinas plads blev siden overtaget af Den Kinesiske Folkerepublik og Sovjetunionens af Rusland. Alle fem magter er i dag atommagter, og de har ret til at nedlægge veto. Atomvåben Siden er antallet af FN-medlemmer firedoblet, og Tyskland og Japan hører til verdensorganisationens vigtigste økonomiske bidragydere. Tyskland er desuden det land, der stiller næstflest tropper til FN's fredsbevarende operationer. Joschka Fischer har understreget, at Irakkrigen har spillet en væsentlig rolle for de fire landes beslutning. Hermed sigter han til, at USA og Storbritannien, med støtte fra bl.a. Danmark, gik i krig med Irak i foråret 2003, selv om et flertal af Sikkerhedsrådets medlemmer var imod. Fischer fremlagde sit forslag sammen med Brasiliens præsident Luiz Inacio Lula da Silva, Indiens premierminister Manmohan Singh og Japans premierminister Junichiro Koizumi umiddelbart før mødet i generalforsamlingen. De fires udspil modtages positivt i FN-systemet, og Storbritannien og Frankrig, de to faste EU-lande i Sikkerhedsrådet, støtter angiveligt et tysk medlemskab. Det samme gør et flertal af de andre EU-lande, selv om enkelte EU-medlemmer endnu satser på, at EU får en fælles plads i Sikkerhedsrådet. Det var også tidligere den tyske regerings, men i dag mener Fischer, at den ingen chancer har. Debat i Tyskland Mens Japans, Indiens og Brasiliens krav om en plads forekommer relativt ukompliceret, er der internt i Tyskland sat spørgsmålstegn ved, om det er passende, at et tredje europæisk land får permanent sæde i Sikkerhedsrådet. Hans-Ulrich Klose, den socialdemokratiske vicerformand i Forbundsdagens udenrigsudvalg sagde i går til den statslige radiostation Deutschlandsfunk, at han var betænkelig, selv om han også anerkendte begrundelserne for den tyske regerings skridt. Kloses betænkelighed går på, at et tysk krav kan »misforstås« og opfattes som »uvenligt« af nære allierede. Han ser derimod gerne Brasilien, Indien, et afrikansk land eller et arabisk i Sikkerhedsrådet, selv om disse lande ikke kan måle sig økonomisk og indflydelsesmæssigt med Tyskland. Han nævnte ikke Japan som en mulighed. En sikker tabersag for de borgerlige Den borgerlige opposition i Berlin har i dette spørgsmål fundet sig endnu en sikker tabersag. CDU og FDP er begge modstandere af regeringens ønske. Den borgerlige viceformand i udenrigsudvalget Wolfgang Schäuble kalder Fischers FN-politik »venstreorienteret nationalisme« og en »gen-nationalisering af tysk udenrigspolitik«, og det er den forkerte vej at gå, mener han. Hermed vil Schäuble sige, at regeringskoalitionen af socialdemokrater og grønne er på vej væk fra et internationalt globalt engagement og tilbage til en tysk nationalisme, som tiden er løbet fra. Schäuble mener, at det om fire-fem år igen kan komme på tale, at EU får en fast plads i Sikkerhedsrådet. Dette synspunkt støttes af Guido Westerwelle, der leder det lille liberale parti FDP, som var de borgerliges partner, indtil deres regering tabte valget for seks år siden. Globalt perspektiv Schäuble er dog blevet voldsomt modsagt af den tidligere borgerlige forsvarsminister Volker Rühe, der har stor indflydelse på den offentlige mening. »Vi har ikke brug for en fast plads; FN har brug for os«, siger han til radiostationen ARD. Allerede i sommer sagde Rühe, at faste medlemmer af Sikkerhedsrådet altid må have globale perspektiver for øje, og at et tysk medlemskab vil være en ny fase i landets udenrigspolitik. »Og jeg tror, at vi kan præstere det«, tilføjede han. Fischer afviser kritik Udenrigsminister Joschka Fischer afviser blankt denne kritik. Han siger, at de fire landes krav er et udspil til en større reform af FN's struktur; det har intet med tysk prestige at gøre. Under sin deltagelse i FN's generalforsamling har Fischer talt om Tysklands bidrag til fredsbevarende og fredsskabende aktioner, om beskyttelse af menneskerettigheder, og Tyskland arbejder for, at FN næste år skal indkalde til en global konference, hvor man gør status over og sætter skub i opfyldelsen af FN's såkaldte 2015-mål om bl.a. en drastisk reduktion af verdens fattigdom. »Tyskland arbejder for en effektiv multilateralisme«, siger Fischer, og det kræver en fornyelse af FN.