Konservative med i Tyrkiet-skeptisk kor

Vicestatsminister Bendt Bendtsen (K) melder nu de konservative ind i gruppen af svært skeptiske i forhold til Tyrkiets muligheder for at starte optagelsesforhandlinger med EU. »De seneste ugers begivenheder har gjort mig meget bekymret«, siger Bendt Bendtsen med henvisning til den omdiskuterede tyrkiske straffelov. Mens både Venstre og Socialdemokraterne vægrer sig ved at give en klar melding i forhold til Tyrkiet, har de konservative hidtil været klassens artige drenge. Den konservative holdning har hidtil været formuleret af partiets stemmesluger ved EU-parlamentsvalget, Gitte Seeberg. Hun har fastholdt EU-statsledernes løfte fra 1999 om at begynde optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, når landet lever op til kravene om demokrati, menneskerettigheder og markedsøkonomi - de såkaldte københavnerkriterier. EU-kommissionen afgiver 6. oktober sit svar på, om Tyrkiet lever op til de krav. Konfrontation med udvidelseskommissær Med meldingen kommer de konservative på konfrontationskurs med EU's udvidelseskommissær, Günter Verheugen. Han sagde torsdag, at han havde fået de nødvendige garantier fra den tyrkiske ministerpræsident til at kunne levere en klar anbefaling i kommissionens statusrapport. »Jeg ville ikke have valgt de samme ord som Verheugen. Men i sidste ende er det de parlamentariske ledere, der skal tage beslutningen«, siger Bendtsen. 'Handling er det afgørende' Den konservative leder tvivler på, om tyrkerne trods omfattende reformer de seneste år kan leve op til københavnerkriterierne. »Det er jo ikke nok at gøre det i ord. Man skal også gøre det i handling«, siger han. Bendtsens skepsis står langtfra alene i det danske politiske landskab. Mens både V og S har svært ved at løbe fra EU-ledernes løfte fra 1999 om at begynde optagelsesforhandlinger, hvis altså Tyrkiet lever op til kravene, træder partierne vande, når det kommer til, hvad der skal ske efter kommissionens rapport. Fogh ulden Torsdag undgik statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) omhyggeligt at markere en klar holdning. »Det har vi sat EU-kommissionen til at undersøge, og det er derfor, at kommissionen vil offentliggøre en rapport 6. oktober. Vi vil studere den rapport meget nøje, og regeringen vil så gøre sin stilling op på basis af den rapport. Det næste er så, at hvis der bliver indledt optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, er der jo ingen automatik i, at Tyrkiet så også bliver medlem af EU. Det vil være således, at Tyrkiet for at blive medlem skal opfylde en stribe krav til, hvordan økonomien skal være indrettet - akkurat som de østeuropæiske lande skulle, før de kunne blive medlemmer. Derfor er det alt for tidligt i dag at sige noget om, hvorvidt Tyrkiet en dag bliver medlem«, sagde statsministeren ifølge Ritzaus Bureau, da han havde besøg af kommissionsformand Barroso. Uld i S Heller ikke den socialdemokratiske EU-ordfører, Jacob Buksti, vil give en forhåndsgaranti på opbakning fra S til at følge EU-kommissionens anbefalinger. »Vi vil studere rapporten meget nøje. Det er ikke afgørende, om kommissionen siger ja, men hvordan den siger ja. Der kan være forbehold og moderationer«, siger Buksti til Ritzau. R siger ja Det Radikale Venstre har ikke så mange kvababbelser. »Det vil være utroværdigt at udstede løfter til Tyrkiet uden at leve op til dem«, siger EU-ordfører Elisabeth Arnold med henvisning til regeringschefernes løfte fra 1999, som blev genforsikret i København i 2002. Politiske krav Partiet ser en stor mulighed for at præge udviklingen i Tyrkiet i positiv retning i form af de politiske krav, der vil blive stillet til landet i optagelsesperioden. »Hvis man holder Tyrkiet hen og hele tiden stiller nye krav og i øvrigt kræver, at nu skal de holde op med at være så mange og at være muslimer, så kaster man dem i armene på religiøse fundamentalister. Sikkerhedspolitisk er det et meget, meget vigtigt projekt at få drejet landet i vestlig retning, så Tyrkiet kan blive et eksempel for andre muslimske lande på, at det kan lade sig gøre at kombinere demokrati og menneskerettigheder med islam«, siger hun. 2015 er realistisk Eksperter regner 2015 for et realistisk optagelsesår for Tyrkiet. Venstre arbejder med en tidshorisont på 15 år, mens EU-parlamentariker Poul Nyrup Rasmussen (S) mener, at der vil gå meget længere end ved optagelsesforhandlingerne med de østeuropæiske lande og taler om op mod 20 år.