En mand, der blev anholdt i sidst uge, angiveligt for at have forsøgt at dræbe den russiske præsident Vladimir Putin, blev afhørt af 150 betjente inden han døde. Ifølge politiet døde manden af et hjertetilfælde, men den britiske avis The Observer skriver i dag, at liget af den 38-årige Alexander Pumane var så ilde tilredt, at hans familie ikke kunne genkende ham. Alexander Pumane blev anholdt sidste lørdag i en Lada, der var fyldt med sprængstoffer. Han forklarede, at han havde fået omkring 1000 dollar for at parkere to biler i nærheden af det russiske udenrigsministerium på en rute, der ofte bliver brugt af den russiske præsident. Alexander Pumane nægtede dog at udtale sig om, hvem der ville betale ham.
Mulig attentatmand blev afhørt af 150 russiske betjente
Lyt til artiklen