Fem bomber er eksploderet i to delstater i det urohærgede nordøstlige Indien og har dræbt mindst 44 og såret mindst 100, oplyser myndighederne. 26 mistede livet, da to bomber eksploderede på en markedsplads i byen Dimapur i Nagaland, mens en bombe eksploderede på byens jernbanestation. Næsten samtidig eksploderede en bombe i delstaten Assam, hvor en person blev dræbt og flere såret. Bevæbnede mænd åbnede ild Få timer efter blev endnu 11 dræbt, da uidentificerede mænd pludselig åbnede ild på en markedsplads i landsbyen Makri Jhora knapt 300 kilometer vest for Guwahati i Assam. Endnu fire blev kort efter skudt af de samme gerningsmænd i en skov i området, og samtidig dræbte endnu en eksplosion i Assamese 220 kilometer fra Guwahati to personer.
44 dræbt ved ny vold i det nordøstlige Indien
Lyt til artiklen