Frigivne italienske gidsler hylder irakisk guerillakrig

De to Simonaer vendte i første omgang hjem til hyldest. - Foto: AP
De to Simonaer vendte i første omgang hjem til hyldest. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De to italienske kvinder, der i tre uger blev holdt som gidsler i Irak, og i sidste uge så endelig blev sat fri af deres bortførere, er igen i vælten i Italien. Da de to 29-årige kvinder, Simona Pari og Simona Torretta, kom hjem til Italien blev de hyldet som heltinder og hele Italien faldt nærmest hinanden om halsen på tværs af religion og politiske skel. Derfor har de første reaktioner fra de to kvinder også sendt mere end bølgeskvulp igennem Italien. Ingen tak til Italien I stedet for at takke Premierminister Silvio Berlusconi for at få dem hjem til Italien, måske ved hjælp af en løsesum på op imod en million dollars, som der har været rygter om, så har de to kvinder med det samme erklæret, at Italien skal trække deres tropper ud af Irak. De to Simonaer, som kvinderne er døbt i den italienske offentlighed, holder fast i, at Irak er et besat land og at guerrilakamp er legitimt, selvom de trods alt er mod kidnapning af civile. De siger også, at den irakiske regering er dukker i hænderne på den amerikanske administration. Fra hyldest til kritik Udtalelserne har ikke overraskende fået flere politikere og medier på andre tanker, og de kvinder bliver nu ikke kun mødt med hyldest og kindkys, men også med skarp kritik. Avisen 'Libero' bragte overskriften 'De to Simonaers løgn', mens 'Il Foglio' foreslog at kvinderne selv skulle betale løsesummen, som der altså stadig er uklarheder om. Ængstelse i Italien Det var en ukendt gruppe, der påtog sig skylden for kidnapningen for tre uger siden, og de to kvinders skæbne har fremkaldt kollektiv ængstelse i befolkningen og udløst kritik af myndighederne for ikke at gøre nok for at sikre deres frigivelse. På et tidspunkt hed det på to islamiske hjemmesider, at kvinderne var blevet henrettet, og den nyhed forstærkede kritikken af Berlusconi og regeringen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her