Rocco Buttiglione, den italienske kandidat til en post som EU-kommissær, skal væk - helt væk. Meldingen er klar fra EU-parlamentets næststørste gruppe, socialdemokraterne, om hvorvidt den kontroversielle Buttiglione kan besætte den indflydelsesrige post som Rets- og Borgerrettighedskommissær. »Vi forventer og kræver, at hr. Buttigliones portefølje ændres. Vi vil ikke acceptere en kosmetisk ordning eller lidt flikkeri med hans ansvarsområde«, lyder det fra socialisternes leder, tyske Martin Schulz. Homoseksuelle og kvinder Buttiglione har været udsat for omfattende kritik, siden han i sin høring i parlamentet kaldte homoseksualitet for »en synd« og kom med udtalelser, der kunne virke kønsdiskriminerende. EU-kommissionens formand, José Manuel Barroso, har siden - i et forsøg på at bevare sit hold af kommissærer - antydet, at han ville indskrænke Buttigliones ansvarsområde - og eventuelt fjerne ham fra det følelsesladede borgerretsområde. Men det afviser socialdemokraterne nu, og truer med at vende tommelfingeren nedad til hele kommissionen, hvis ikke Buttiglione fjernes. Parlamentet kan nemlig ikke afvise enkelte kandidater - kun det samlede hold. Socialdemokraternes leder Martin Schulz understreger, at en enig gruppe står bag holdningen til den italienske politiker. Kommission i mindretal Hvis den politiske melding står til troende, betyder det ifølge Ritzau, at der tegner sig et flertal imod Barroso-kommissionen ved afstemningen den 27. oktober. Barroso skal torsdag mødes med lederne fra de forskellige grupper og forsøge at forhandle den nye kommission på plads.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Christian Jensen
Trump fortjener den største af alle skamstøtter, og den er heldigvis netop blevet rejst
Forsker: Man kunne også bare sige til forældre, der får afslag, at det også handler om økonomi
Lyt til artiklenLæst op af Kirsten Nilsson
00:00




























