Mexifornia er vred på Bush

Eusebia Cabral er vred på Californiens guvernør, Arnold Schwarzenegger. Hun er også skuffet, for Schwarzenegger er indvandrer lige som hende selv - og han taler oven i købet dårligere engelsk. »Så hvorfor kan han ikke lide os«? spørger hun i en pause under arbejdet på et hotel i Hollywood, Los Angeles, og hun fører omgående samtalen over på det spørgsmål, som optager hundredtusinder af spansktalende indbyggere i Californien lige nu: retten til at få et kørekort. Kørekort er en nødvendighed Et kørekort og en bil er en absolut nødvendighed for at klare sig i en by som Los Angeles, der er på størrelse med Sjælland, men illegale indvandrere kan ikke få den eftertragtede license. De var ellers godt på vej til det. Californiens parlament vedtog sidste år en lov, som åbnede op for denne mulighed. Men en af guvernør Arnold Schwarzeneggers første gerninger efter guvernørvalget sidste år var at nedlægge veto mod loven, og derfor er indvandrerne utilfredse. Hilsen fra Kerry Det gav de højlydt udtryk for forleden, da 15.000 'latinoer' demonstrerede i gaderne i Los Angeles sammen med parlamentsmedlemmer fra Mexico og aktivister fra borgerrettighedsbevægelsen. Der var også mange politikere fra Det Demokratiske Parti og en hilsen fra præsidentkandidat John Kerry, der håber på massiv tilslutning fra vælgere med latinamerikanske rødder. Den skal han ikke tage for givet, for latinoerne er et stort og ofte selvbevidst mindretal, som skal have valuta for deres stemmer. De ved, at de både politisk og økonomisk begynder at veje tungt, som det blev udtrykt på et af bannerne under demonstrationen langs César E. Chavez Avenue, der er opkaldt efter den mexicansk-amerikanske organisator af landarbejderne. »Somos la base de la economía« - »Vi er basis for økonomien«, stod der. Snart flertal Alt det ved den østrigsk-fødte guvernør med den kraftige tyske accent udmærket. Men hans politiske bagland, det konservative republikanske parti, var imod den, for de og mange californiere frygter, at 'latinoerne' gradvist overtager indflydelse og magten i det tidligere mexicanske land Californien. Historikeren Victor Hanson har udtrykt denne frygt blandt store dele af statens engelsktalende befolkning i et essay med titlen 'Mexifornia'. Californien risikerer at brække over i to dele, som intet har til fælles, mener han. Politologen Samuel Huntington, kendt for sin bog om kulturernes sammenstød, er gået et skridt videre i et nyt værk om den latinske fremmarch i Californien og USA i det hele taget: »Vil USA fortsat være et land med ét sprog og en angelsaksisk-protestantisk kultur«? lyder et af hans spørgsmål. En tredjedel er lationer Den kamp er tabt for folk som Huntington og Hanson. Sejrherrerne er stuepigen Eusebia Cabral, fagforeningsmanden Eliseo Medina og landarbejderen Rufino Vega i Watsonville nær den frugtbare Salinas Dal, hvor samtlige arbejdere i jordbærmarkerne og ude i vinrankerne er mexicanere, og hvor tre ud af fire indbyggere i dalens byer er mexicanere. En tredjedel af hele Californiens arbejdsstyrke er latinoer, viser en ny rapport fra organisationen California Budget Project, og Eliseo Medina, næstformand i Servicearbejdernes Fagforening, SEIU, sætter ord på de tørre tal: »Californien har brug for udenlandsk arbejdskraft for at holde økonomien i gang. For millioner af baby-boomere fra de store generationer vil gå på pension de næste 5-15 år, og der er ikke nok af indfødte amerikanere til at tage de ledige jobs. Det er en realitet, alle må forholde sig til. Fremtiden tilhører os«, siger han i et interview i Los Angeles Times. På stranden Der er syn for sagen i Los Angeles, hvor store dele af byen i dag er spansktalende. I kvartererne langs César E. Chavez Avenue foregår alt på spansk, og bybilledet ligner Mexico City. Overalt fortæller vægmalerier om kampen mod aids, om mødrenes rolle i lokalsamfundet eller om det ofte traumatiske forhold mellem USA og Latinamerika, hvor USA bliver fremstillet i erobrerens og den dominerendes rolle. Den etniske virkelighed trænger sig også på i Orange County syd for Los Angeles, der bl.a. er kendt for tv-serien Laguna Beach med smukke, unge og hvide mennesker på stranden. De er der stadig. Men hovedparten af indbyggerne i området er nu mexicanere, og det må politikerne tage højde for, siger Victor Becerra, sociolog og byplanlægger på det lokale universitet. »De demografiske forandringer er der. Man kan ikke skjule dem, og man må tage højde for alt det, der følger med, i form af behov for boliger, uddannelse og økonomisk udvikling«, hvis man skal integrere de nyankomne på en positiv måde«. En sammensat gruppe Men let er det ikke, for latinoerne er en meget sammensat gruppe. Landarbejderen Rufino Vega i Watsonville håber f.eks. på en fremtid i Californien for ham og hans familie, selv om hverdagen hjemme i familien foregår på spansk. Lønnen er langt bedre i Californien end hjemme i den fattige Oaxaca-provins i Mexico. Kontrol Eusebia Cabral og Rufino Vega er begge illegale indvandrere - de har ikke documentos. Men de er kendt af myndighederne, og Rufinos børn går i skole. »Problemet opstår, når den ældste kommer ud af gymnasiet. Så kan hun ikke få legater ligesom de amerikanske børn, og så kommer hun ikke længere i skolesystemet«, konstaterer han. De illegale indvandreres sociale situation er også prekær, men alligevel kommer de - hver dag. Nede ved grænsen mellem San Diego i USA og Tijuana i Mexico patruljerer grænsepolitiet, Border Control, uafbrudt. »Her er det ikke så alvorligt. Men alligevel forsøger omkring 150 mennesker at komme over grænsen hver dag. De fleste bliver taget og sendt tilbage, men nogle kommer over. Længere østpå går det hårdere til. Her infiltrerer narkosmuglere grupper af illegale indvandrere, og deres hjælpere, los coyotes, præriehundene, er ofte selv kriminelle«, fortæller en ung grænsevagt, som overvåger en af vejene langs grænsen fra sin bil. Umuligt at stoppe indvandring Reelt er det umuligt at stoppe indvandringen, og den amerikanske politik i forhold til den illegale indvandring fra Mexico er tvetydig, skrev det lokale dagblad i Tijuana, El Mexicano, forleden i en kommentar. På den ene side må tilstrømningen ikke blive for stor. På den anden side må den heller ikke stoppe. Mange mexicanere er for længst integreret. I udkanten af San Diego er flotte huse i et helt nybygget kvarter med udsigt over Stillehavet klar til indflytning, og på skilte og plakater bliver tilflytterne inviteret til de første informationsmøder. Teksten er på både engelsk og spansk. Som det hed på et af skiltene under demonstrationen i Los Angeles: »Vi er her, og vi bliver her«. Det erkender Californiens Demokrater også, og derfor har de foreslået flere love til integration af indvandrerne. En af de vigtigste af dem er AgJobs-loven, vedtaget af parlamentet i Californien med støtte fra både Demokraterne og flere republikanere. Den vil give de illegale arbejdere en officiel status i USA, så de får samme rettigheder som amerikanske lønmodtagere og skatteydere. Lederen af de mexicanske landarbejderes fagforening i byen Watsonville, Efren Barajas, har store forventninger til denne lov. »Den vil fjerne en stor del af diskriminationen, og den vil give mennesker, som lever og arbejder i USA rettigheder. Det er meget vigtigt, at John Kerry har lovet at fremsætte en tilsvarende lov for hele USA i samme øjeblik, han bliver præsident, og derfor støtter vi ham aktivt«.