Saudisk 'borgerkrig' mod al-Qaeda kræver sine ofre

Nu havde der ellers været nogenlunde fredeligt i nogle uger, og så skete det igen. I en forstad til Riyadh havde saudiske sikkerhedsstyrker en længere træfning med tre militante islamister med formodet tilknytning til al-Qaeda. To af de terrormistænkte blev skudt, mens den tredje for at undgå tilfangetagelse sprængte sig selv i luften. Det er efterhånden ved at være normalt i det store kongedømme på den arabiske halvø. Ofrene for den seneste ildkamp bringer antallet af dræbte op på over 300 på halvandet år. Børn, unge og gamle. Mænd og kvinder. Forbipasserende, vestlige kontraktarbejdere, folk fra sikkerhedsstyrkerne og terrorister. Uanset hvilket navn man giver barnet - krig, kamp, væbnede sammenstød eller konflikt - er der sket en i omfang og intensitet klar optrapning i løbet af de seneste 15 måneder. Går man forbi forsvarsministeriets vældige fæstningslignende bygning på Kong Abdul Aziz-gaden i Riyadh, er der ingen tvivl om situationens alvor: bombeværn i to rækker, kampvogne og vagter med tunge maskingeværer skjult bag sandsække. Man ved, at der er mere i vente. Blodigt forløb 12. maj sidste år oplevede saudierne deres 11. september. En gruppe terrorister med tilknytning til al-Qaeda foretog i Riyadh et koordineret angreb på tre boligkomplekser, der huser vesterlændinge og familier til ansatte i de saudiske sikkerhedsstyrker. Mindst 34 personer blev dræbt og cirka 200 såret. De voldsomme angreb, der også kostede ni terrorister livet, blev ledsaget af et kommuniké fra terroristerne om, at de vil fordrive alle »polyteister« og gøre kort proces med de af kongehusets medlemmer og militærets øverste kommanderende, som har »svigtet deres tro«. Og de har holdt deres ord. I år har der foruden et stort antal træfninger mellem sikkerhedsstyrkerne og al-Qaeda været flere terrorbomber i Riyadh, Jeddah og Yanbu samt en massakre mod ikke-muslimske udlændinge i et boligkompleks i Khobar på Østkysten. Siden 1. maj har der endvidere været ni terrorrelaterede drab på vesterlændinge i Saudi-Arabien. Terroreksport De saudiske myndigheder har fået mange ublide ord med på vejen fra især Washington, hvor man efter 11. september 2001 ikke længere kun forbinder Saudi-Arabien med olieudvinding, men nu også med eksport af international terrorisme. Noget tyder på, at budskabet er forstået i Riyadh. For at sikre sig, at såvel de amerikanske kritikere som de hjemlige skeptikere ikke nærer tvivl om kongehusets officielle position i kampen imod terror, lod man den saudiske ambassadør i USA, prins Bandar, skrive et stærkt konfrontatorisk indlæg i den saudiske avis Al-Watan i maj i år. »Krig betyder krig. Ikke spejderlejr. Det er en krig, som indebærer brutalitet, ikke forfinelse«, lød det i udiplomatiske vendinger fra topdiplomaten, der afviste enhver snak om kompromis med dem, der hævder at være sande muslimer, men i realiteten kaster smuds på islam. Regeringen har kraftigt optrappet kampen imod terroren, hvilket ses af omfattende sikkerhedsforanstaltninger ved offentlige bygninger, lufthavne og internationale hoteller. Det skønnes, at Saudi-Arabien således i de seneste to år har brugt seks milliarder dollar på udbygning og forbedring af sikkerhedsapparatet. Osama ingen helt Har de militante ekstremister noget folkeligt mandat? I et fjernsynsinterview, som saudisk statsfjernsyn viste for et par uger siden, stod to tidligere medlemmer af al-Qaeda offentligt frem og fortalte, hvordan støtten til deres kamp var stor i kølvandet på 11.september-angrebene i New York og Washington. Koblingen af kampen imod det 'gudløse Vesten' og det 'korrupte kongehus' var populær i brede kredse af befolkningen. Men efter at bombeattentaterne i Saudi-Arabien også ramte almindelige saudiske borgere, er accepten af de militante metoder ifølge regeringskilder blevet mindre. Den udvikling bekræftes af Muhammed al-Khejerij, journalist ved avisen Al-Eqtisadiah, som på tæt hold har fulgt terrorismen og personligt kender flere af de militante ekstremister. »Situationen her i landet kan minde om USA's kamp i midten af 1990'erne mod de højreorienterede militsgrupper. De havde også opbakning fra store udsnit af amerikanerne, der i dem så et sundt oprør imod Washingtons centralistiske magt. Men efter terrorbomben i Oklahoma i 1995 var det pludselig så som så med støtten«. Osama bin Laden havde heltestatus efter 11. september 2001. Men da hans tilhængere, med Muhammed al-Khejerijs ord, begyndte at »drukne landet i blod«, fik mange saudiere nok og vendte ryggen til parolerne om 'hellig krig'. Af samme grund har de militante kræfter valgt at koncentrere kampen imod mere specifikke mål. »Som formand Mao sagde: Hvad er en fisk uden vand? Terroristerne kan ikke tåle at miste den folkelige base fuldstændig. De vil derfor prøve at undgå aktioner, der risikerer at dræbe uskyldige. De vil endda også holde igen med angrebene på sikkerhedsstyrkerne og militæret. Deres skydeskive er lige nu alle 'vantro', som opholder sig på saudisk jord. Vesterlændinge, især de, som arbejder for regeringen, står i første række«, siger Muhammed al-Khejerij.