Demonstrationer i Kijev slår alle rekorder

Unge demonstranter får lige varmen, før de vender tilbage til demonstrationen foran parlamentsbygningen.   Foto: David Guttenfelder/AP
Unge demonstranter får lige varmen, før de vender tilbage til demonstrationen foran parlamentsbygningen. Foto: David Guttenfelder/AP
Lyt til artiklen

Ukraines hovedstad har omkring tre millioner indbyggere. Men lørdag, da folk ikke var på arbejde, virkede det, som om der var dobbelt så mange på gaderne. En stor del var kommet fra provinserne, nogle sågar fra det østlige Ukraine, hvor den officielle vinder af præsidentvalget, Viktor Janukovitj, ellers står stærkest. Der var endeløse folkemasser overalt, hvor der foregik et eller andet, som kan påvirke situationen. Det halve Ukraine Ved parlamentet, hvor de deputerede diskuterede mulige løsningsmodeller, ved regeringsbygningen og ved præsidentpaladset, hvor folkeoprøret også var dagsordenen. Og selvfølgelig på revolutionens hovedscene, Uafhængighedspladsen. »En million, to millioner, tre millioner, det halve Ukraine«, lød de forskellige gæt på antallet af demonstranterne. Men oftest sagde folk bare: »Vi bliver flere og flere«. Og det kunne også høres, når masserne råbte: »Vi er mange, vi kan ikke besejres«. Nye slogans Det er et af revolutionens mest populære slogans, men mange nye dukker op hele tiden. Lørdag var det især »Vi vil have omvalg«, som demonstranterne støttede Viktor Jusjtjenkos krav med. Andre råbte: »Vi er de mange, vi vil ikke undertrykkes« og »Vi siger nej til forfalskninger, ja til sandhed«. Oppositionslederen, som ifølge valgkommissionen har tabt præsidentvalget, kræver en gentagelse af valgets anden runde, helst allerede 12. december. Der er også mange politifolk i Kijevs gader for at bevogte parlamentet og andre officielle bygninger. De fleste demonstranter siges at være indstillede på at kæmpe for deres mål med fredelige midler, men »enkelte rabiate grupperinger« kan handle anderledes, sagde en betjent. Neutralt Politiet som helhed har fået ordre på at passe på den offentlige orden, men uden at blande sig i striden mellem Jusjtjenko-lejren og Janukovitj-tilhængerne. Også efterretningstjenesten SBU og militæret skal holde sig strengt neutrale under konflikten. Kijevs politichef, Aleksandr Milenin, sagde forleden på det oppositionelle tv - Kanal 5 - at korpsets medlemmer som privatpersoner frit kan vælge, på hvilken side de vil stå. Men når de er på arbejde, skal de være neutrale og kun opfylde deres pligter. »De, som har brudt denne regel, skal bære ansvaret for det«, sagde Milenin, som selv havde et orangefarvet symbol på sin jakke. Partiske kosakker De eneste uniformerede kræfter, som må være partiske - og som er det - er kosakkerne. Det er en stærk folkelig bevægelse, som har tusinder af medlemmer i alle Ukraines 27 regioner, og som formelt har status som en ngo, ikkestatslig organisation. I Kijev-afdelingens hovedstab fik vi lov til at overvære et møde, hvor ledelsen og ældsterådet enstemmigt erklærede: Hovedstadens kosakker støtter Jusjtjenko. Bortløbne livegne Oprindeligt er kosakkerne bortløbne livegne bønder, der i tsartidens Rusland, som Ukraine var en del af, tjente i hæren og gradvist opnåede særlige privilegier. Under sovjetstyret var de forbudt, men i de seneste år oplever bevægelsen en renæssance i både Rusland og Ukraine. »Hvis Janukovitjs tilhængere forsøger at fremprovokere gadekampe for at få blodet til at flyde, vil vi forsvare folket og vores præsident. Han hedder Viktor Jusjtjenko«, lød det i kosakkernes hovedkvarter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her