Den folkelige opstand får revolutionshjælp fra USA

15 år efter opløsningen af Sovjetunionen er rivaliseringen imellem de gamle koldkrigsrivaler Rusland og USA igen tilspidset i et opgør om indflydelse i de tidligere sovjetrepublikker. Ukraine er blot den seneste slagmark. Rusland anklager USA for at have opildnet til den seneste tids folkelige opstand i Ukraine med »millioner af dollar«. Officielt har USA støttet oppositionen med 1,8 millioner dollar (godt 10 millioner kroner) »til det civile samfund og uafhængige medier« for at bidrage til en fair valgkamp. De ressourcer er indirekte kommet den vestligt orienterede oppositionskandidat, Viktor Jusjtjenko, der er uddannet i USA, til gode, mens Rusland omvendt har støttet det ukrainske regimes mand, den russiskorienterede Viktor Janukovitj, med betragteligt større beløb ifølge russiske aviser. Som ved tidligere lejligheder har USA vist, at økonomisk støtte til græsrødder kan være et langt mere effektivt middel end direkte støtte til præsidentkandidater. USA har således siden 2000 hjulpet med at styrke mindst fire folkelige oprør imod siddende regimer i forbindelse med valg. Nøglerolle USA's daværende ambassadør i Beograd, Richard Miles, tilskrives en nøglerolle under opgøret med Serbiens tidligere leder, den nu krigsforbrydersigtede Slobodan Milosevic, i oktober 2000, hvor oppositionslederen Vojislav Kostunica besejerede Milosevic. Dengang organiserede amerikanere mange møder for Serbiens opposition i Budapest og Szeged i Ungarn. Det var ikke mindst den fantasirige ungdomsbevægelse Otpor (Modstand), der nød godt af amerikansk støtte. USA's ambassadør i den hviderussiske hovedstad Minsk, Michael Kozak, søgte at spille en lignende rolle op til præsidentvalget i Hviderusland året efter. Det mislykkedes imidlertid, og den genvalgte diktator Aleksandr Lukasjenko sagde hoverende: »Der bliver ingen Kostunica i Hviderusland«. Humoristisk Et Center for Ikke-voldelig Modstand blev med amerikansk støtte skabt i Beograd efter Milosevics fald. Centret sendte specialister i fredelig opstand til amerikansk-finansierede konferencer med hviderussiske oppositionelle i de baltiske lande. Centrets hjælp blev en del mere effektiv i en anden tidligere sovjetrepublik, Georgien, sidste år, da folk fra det serbiske Otpor hjalp den georgiske studenterbevægelse Khmara med at udvikle en slagkraftig humoristisk kampagne, der var med til at bringe tidligere præsident Eduard Sjevardnadse til fald. Aktivister fra begge bevægelser har bekræftet, at de fik hovedparten af de økonomiske midler fra amerikanske kilder. På samme måde har studenterbevægelsen Pora (Tiden er inde) i Ukraine - også en tidligere sovjetrepubik - haft besøg af folk fra Otpor og Khmara. Otpors effektive parole »Han er færdig« om Milosevic sås overalt i Serbien i 2000 og blev et af de mest effektive bidrag til mobilisering. I Ukraine har Poras plakat med et tikkende ur, underforstået at tiden løber ud for afgående præsident Leonid Kutjmas regime, spillet en lignende rolle. Bekymring Det vækker alt sammen bekymring i Rusland, der har svært ved at vænne sig til, at dets dominans i tidligere sovjetrepublikker brød sammen med Sovjetunionen. Ruslands præsident Vladimir Putins regime frygter, at den amerikansk-støttede model, der nu har vist sig succesrig i tre ud af fire tilfælde, kan kaste grus i maskineriet for Ruslands forsøg på at sikre sig indflydelse gennem 'styrede' valg med russisk rådgivning og økonomisk støtte i dets såkaldt »nære udland«. Det hører også med til historien, at USA ikke altid hjælper folkelige opstande imod korrupte og undertrykkende regimer. I oktober sidste år 'vandt' Ilham Alijev et præsidentvalg i den olierige ekssovjetrepublik Aserbajdsjan med endnu mere skandaløs valgsvindel end i Ukraine. Rusland skældes ud for at have sin præsidentkandidat Janukovitj i Ukraine endnu før det officielle valgresultat var offentliggjort. USA lykønskede Alijev endnu før stemmeoptællingen var afsluttet i Aserbajdsjan. USA regnede nemlig med, at Ilham ville sørge lige så godt for amerikanske interesser i det olierige land som faderen Hejdar Allijev. Hård hånd Aserbajdsjanske demonstranter blev slået ned med hård hånd, og mange har siden ventet bag tremmer på afslutning af en langtrukken retssag. Den endte i oktober med, at syv blev idømt lange fængselsstraffe for deres deltagelse i demonstrationer imod valgsvindel. Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) udtrykte håb om, at afslutningen på retssagen kan skabe dialog om demokrati, men i den aserbajdsjanske opposition spørges, hvordan det kan ske, når de fleste ledere sidder fængslet. Kamp mod terror Der er også kastet store amerikanske summer i lande i tidligere sovjetområde i Centralasien, på den anden side af Det Kaspiske Hav. Langt hovedparten er gået til diktatoriske regimer, for efter terrorangrebet på USA 11. september 2001 blev de fleste af dem medlemmer af den USA-ledede koalition mod terror. I Usbekistan, hvor USA har militærbaser, har USA's forsvarsminister, Donald Rumsfeld lovet diktatoren Islam Karimov al mulig støtte til bekæmpelse af terrorister, som Karimov kalder alle, der sætter sig op imod hans regime. USA's kongres har dog nedsat hjælpen til Usbekistan med krav om større respekt for menneskerettighederne. Det har nu givet Rusland fornyet fodfæste i landet, så kommentatorer venter spændt på, hvor meget USA vil satse på demokrati-opbygning og hvor meget på antiterroralliancen i regionen. Resultatet af det ukrainske valgdrama ventes at få vidtrækkende konsekvenser for den geopolitiske kappestrid mellem USA og Rusland i Centralasien og i Kaukasus. Og USA's interesser i regionens olie og deltagelse i anti-terrorkoalitionen ventes at blive afgørende for, om der bliver tale om amerikansk støtte til nye folkelige opstande i andre dele af det tidligere Sovjetunionen.