Stormagter i åben kamp om Ukraine

Mens forhandlingerne i Ukraines hovedstaded Kijev, hvor orangeklædte demonstranter fortsat fylder gaderne, skrider langsomt fremad, går det værre for OSCE's forhandlinger. - Foto: AP
Mens forhandlingerne i Ukraines hovedstaded Kijev, hvor orangeklædte demonstranter fortsat fylder gaderne, skrider langsomt fremad, går det værre for OSCE's forhandlinger. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Det lignede et klassisk sammenstød fra den kolde krigs dage, da USA og Rusland tirsdag indtog hovedrollerne på et udenrigsministermøde i Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE). Sammenstødet betød, at de 55 lande i organisationen måtte opgive at nå til en forståelse om, hvordan omvalget til præsidentposten i Ukraine bør foregå. Der kunne heller ikke blive enighed om en opfordring til, at alle parter i Ukraine nu samarbejder for at sikre en fri og fair valghandling. Afgørende OSCE-dom OSCE, der blev dannet for at samarbejde om udbredelse af demokrati og menneskerettigheder i Europa i kølvandet på den kolde krig, har spillet en central rolle under krisen i Ukraine. Organisationen havde omkring 500 valgobservatører til præsidentvalgets anden runde 21. november. Deres dom - at valget ikke levede op til europæiske standarder for demokrati - var afgørende for, at EU og USA nægtede at anerkende valget. OSCE's dokumentation indgik også i oppositionens klage til Ukraines højesteret, der i sidste uge afgjorde, at valget skulle gå om. OSCE beskyldt for dobbeltmoral På udenrigsministermødet tirsdag beskyldte den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, OECD for dobbeltmoral. Uden direkte at nævne Ukraine ved navn hævdede Lavrov, at OSCE går efter de tidligere sovjetrepublikker og lader andre medlemmer slippe lettere, herunder USA, der under forrige præsidentvalg i 2000 havde vanskeligheder med at overbevise om, at valget gik helt efter bogen. »Vi må undgå den stadig mere ødelæggende dobbeltmoral i vurderingen af valghandlinger«, sagde Lavrov til udenrigsministrene. »Når vi ikke har nogen objektive kriterier, så bliver overvågningen ikke blot meningsløs, den bliver også et instrument for politisk manipulation og en destabiliserende faktor i en hel række tilfælde«, tilføjede han. Den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell, afviste beskyldningerne. Han angreb til gengæld Rusland for manglende retssikkerhed og pressefrihed og beklagede, at Rusland ikke har overholdt sine løfter om at trække sine tropper ud af Moldova og indgå en aftale om at gøre det i Georgien. Efterlysning Kampen fortsatte også uden for mødelokalerne. Den russiske regering beskyldte tirsdag Jusjtjenkos nærmeste medarbejder, Julia Tymosjenko, for at være en simpel forbryder og udsendte en international arrestordre på hende. Moskva påstår, at den 44-årige Tymosjenko gentagne gange bestak nogle embedsmænd i det russiske forsvarsministerium for at få dem til at købe varer fra en af hendes ukrainske virksomheder. Prisen på disse varer, bl.a. bygningsmaterialer, var 1,5-2 gange højere end deres faktiske værdi, hævder militærets anklagerkontor. Ukraines statsanklager beskylder hende for embedsmisbrug og påstår, at hun har tilegnet sig statslige midler »i ekstraordinært stort omfang« - statens tab er regnet ud til 2,2 milliarder amerikanske dollar. Hun afviser alle anklager.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her