Svenskerne flygter fra kirken

Der er gennemtræk i den svenske folkekirke. Siden stat og kirke blev adskilt for fire år siden, har næsten en kvart million meldt sig ud. Alene i 2004 sagde 78.000 farvel til kirken. Den fart, hvormed medlemmerne forsvinder, vækker selvsagt dybt bekymring inden for Svenska Kyrkan. Mest fordi kirken er i vildrede over, hvorfor den er blevet upopulær. Økonomien er årsag Teologen Johan von Essen har analyseret udmeldelserne i et antal sogne ved hjælp af spørgeskemaer til de udmeldte. Til Kyrkans Tidning siger han, at økonomien er den mest almindelige grund til at melde sig ud. Det falder fint i tråd med en anden undersøgelse, der viser, at det ofte er den højestlønnede, nemlig manden i en kernefamilie, der udtræder af folkekirken, mens kone og børn forbliver medlemmer. Dermed sparer familien den ene kirkeskat, men har fortsat adgang til kirkens ydelser. To lejre Men hvorfor sker udmeldelserne så først nu? Fordi, lyder svaret, at det først med adskillelsen af stat og kirke fremgår på selvangivelsen, hvor meget en familie faktisk betaler til det, der ikke længere hedder kirkeskat, men i stedet kirkeafgift. Af Johan von Essens analyse fremgår også, at det er de politiske grupperinger inden for kirken, der melder sig ud. I den ene lejr er de konservative, som afskyer den kontroversielle ærkebiskop K. G. Hammar, er imod kvindelige præster og vender sig imod, at kirken beskæftiger sig med homoseksuelle. I den anden lejr, og den er langt større end den første, flygter de moderne medlemmer, der ikke kan forene videnskabens syn på verden med kirkens, ikke vil være i klub med modstanderne af kvindelige præster og ønsker flere rettigheder til homoseksuelle. Sidst, men naturligvis ikke mindst, fastslår Johan von Essen, at folk helt enkelt ikke tror på den Gud, som kirken taler om. Mediernes skyld I Svenska Kyrkan skyder man en stor del af skylden for den seneste udmeldelsesstrøm på en kampagne, som Aftonbladet iværksatte sidst i oktober. Avisen gjorde i stort opsatte forsideartikler opmærksom på, hvor mange tusinde kroner folk kunne spare årligt ved at melde sig ud af folkekirken, og bragte en udklipningsklar udmeldelsesblanket. Netop den har mange brugt til at melde sig ud, oplyser generalsekretær Lars Friedner. De mange udmeldelser har rejst spørgsmålet, hvornår en kirke ophører med at være folkekirke, mener chefredaktøren for Kyrkans Tidning, Olav S. Melin. »Hvornår ophører en kirke med at være en folkekirke? Ved 70 procent eller mindre? Eller skal en folkekirke måles på anden vis? Det spørgsmål er aktuelt, når vi skal udrede begrebet 'en folkekirke'«, mener han, men kan berolige med, at diskussionen ikke haster. »Der er dog stadig syv millioner svenskere tilbage i folkekirken«, fastslår han.