Det samlede antal omkomne er steget til 175.648, da der er konstateret yderligere 7.275 døde i Sri Lanka. Sri Lankas sikkerhedsministerium oplyser, at dødstallet i Sri Lanka er steget fra 30.920 til 38.195 personer. Men samtidigt melder Det Nationale Katastrofecenter om 31.000 døde. Det er endnu ikke klart hvorfor der er modstridende tal, men både sikkerhedsministeriet og Det Nationale Katastrofecenter forventer at det endelige tal kommer op over 40.000 døde. »Vi finder flere lig hver dag, efterhånden som vi får ryddet murbrokkerne«, siger en højtstående embedsmand fra ministeriet, Tilak Ranavirajah, på en pressekonference. Achet-provinsen er hårdest ramt I går meddelte de indonesiske myndigheder, at der er fundet yderligere 5.000 ofre i byen Calang på vestkysten af den hårdt ramte indonesiske Aceh-provins på Sumatra. Alene i Indonesien er 115.229 mennesker hidtil konstateret døde efter katastrofen den 26. december. Tusindvis af udenlandske tropper hjælper til med nødhjælpsarbejdet - anført af 15.000 amerikanske soldater. Langt de fleste er udstationeret på Sumatras vestkyst. Snart ankommer også 1.000 japanske soldater i den første japanske mission i Indonesien siden 2. verdenskrig. Det bliver den største oversøiske nødhjælpsmission nogensinde med japanske soldater. Vil se de strande hvor mange landsmænd døde Statslederne fra Norge, Sverige of Finland er netop nu på ture rundt for at se de strande hvor mange skandinavere blev ofre for flodbølgerne. Sveriges statsminister, Göran Persson, sagde inden afrejsen fra Sverige, at der ikke var overblik over hvor mange svenskere der er døde. »Vi frygter at det er flere hundrede, i værste fald mere end tusind«. Af de 1.900 svenskere som stadig savnes, forventes det at omkring 20 procent er 20 år eller yngre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























