Det er afgørende, at vi diskuterer, hvad der virker i klimakampen, og hvordan forskellige strategier kan og skal supplere hinanden. Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov rejser i sit indlæg om Klimahandledagen en relevant kritik af risikoen for symbolsk klimahandling og ’moral licensing’. Det er en vigtig advarsel.
Men når han konkluderer, at Klimahandledagen er demobiliserende, individualiseret performance, overser han en central pointe: Det er fællesskabernes, ikke individernes, handledag. Man deltager ikke som isoleret forbruger, men som arbejdsplads, skole, forening eller nabofællesskab. Det er i de fællesskaber, hvor vi allerede træffer beslutninger sammen, at handling kan forankres og leve videre.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
