Tsunamikatastrofen i Sydøstasien vil formentlig komme til at koste forsikringsselskabet Lloyds mindre en 500 millioner dollar (2,8 milliarder kroner). Det oplyser selskabets bestyrelsesformand i forbindelse med Verdens Økonomiske Forums møde i den schweiziske alpeby, Davos. »Det er trist, når man ser de forfærdelige billeder af byer og hjem, der blev ødelagt. Det er ret indlysende, at meget lidt af det er forsikringsdækket«, siger Lord Peter til nyhedsbureauet Reuters i Davos. Verdens næststørste kommercielle forsikringsselskab regner fortsat på det nøjagtige tal, men Lloyds samlede regning vil blive »væsentlig mindre« end en milliard dollar og »formentlig mindre« end 500 millioner dollar, siger Lord Peter. Op mod 300.000 døde De gigantiske bølger har kostet op imod 300.000 mennesker livet og raseret de fleste kyster i Det Indiske Ocean. Men de værst ramte områder er kystlandsbyer i Indonesien, Indien og Sri Lanka, hvor de fleste indbyggere ikke har haft råd til at tegne forsikringer. Adskillige forsikringseksperter har tidligere sagt, at de regnede med, at vurderinger op til 10 milliarder dollar var for meget, men Lloyds har ikke tidligere givet nogen antydning af selskabets vurdering af tabenes størrelse. Lord Peter Levene siger, at sammenlignet med andre store naturkatastrofer, særligt orkaner i USA, er tsunamien af begrænset omfang for forsikringsselskaberne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun havde ikke hørt fra sin kendte eksmand længe. Pludselig fortalte han alt om deres brud i populær podcast
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00




























