Amerikanske rygere og fede risikerer jobbet

Overvægt kan blive fyringsgrund i USA. - Foto: Arkivfoto: Lars Poulsen
Overvægt kan blive fyringsgrund i USA. - Foto: Arkivfoto: Lars Poulsen
Lyt til artiklen

Først blev rygerne sendt i rygerum, så helt udenfor - og nu er det for alvor ud i kulden. Nu må man ikke længere ryge uden for arbejdstid. Overvægtige med usunde spisevaner kan blive de næste. Fire tidligere ansatte i et sundhedsbevidst firma i Michigan har mistet deres job, fordi de ikke ville aflevere en urinprøve, der skulle afgøre, om de røg. Weycos direktør, Howard Weyers, har ikke lagt skjul på, at de fire ville være blevet fyret, hvis ikke de var gået selv. »Hvis man ikke vil tage prøven, så kan man bare gå. Jeg bestemmer ikke over deres liv. De bestemmer selv, om de vil arbejde her«, siger Weyers til Reuters. Krav om ordentlig ernæring Weyco er forsikringsagent med speciale i sundhedsforsikringer, og direktør og eneejer Weyers har ikke tænkt sig at stoppe sin kamp for medarbejdernes sundhed ved røgen. De skal også spise ordentligt. »Vi er nødt til at se på deres madvaner og få folk til at røre sig. Men hvis man er overvægtig, er man juridisk beskyttet«, siger direktøren, der allerede tilbyder de ansatte hjælp fra en ekspert i spiseforstyrrelser og såkaldte 'spisetrænere'. Medarbejdere med sunde spisevaner kan få bonus på 100 dollar. . De fire rygere, der har forladt Weyco, har endnu ikke afgjort, om de vil forsøge at trække deres tidligere arbejdsgiver i retten. Hvis de gør, kan det blive en prøvesag med konsekvenser for hele det amerikanske arbejdsmarked. Kritikere af den vidtrækkende rygepolitik har sagt, at det er et indgreb i arbejdstagerens rettigheder at blande sig i deres fritidsvaner. Især når de er lovlige og ikke har betydning for deres arbejdsevne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her