For første gang nogensinde er patienter i Tyskland blevet smittet med rabies i forbindelse med tranplantation af organer. Ifølge den tyske forening for organtransplantation er tre patienter efter al sandsynlighed smittet med den livsfarlige hundegalskab, mens tre andre patienter også menes at have modtaget organer fra den samme kvindelige donor, som åbenbart blev smittet med den dødelige virus på en ferie i Indien. Et fortilfælde i USA Foreningen oplyser, at de tre første patienters tilstand er yderst kritisk, mens de tre andre er under medicinsk behandling for at forhindre, at sygdommen bryder ud. »Sådan noget har vi aldrig set før i Tyskland, men der har været et lignende tilfælde i USA sidste sommer, sagde foreningens formand, professor Günter Kirste, på en pressekonference i Heidelberg. Uopdaget rabies hos donor Donoren fik i december 2004 hjertestop på et tysk sygehus, hvor lægerne ikke opdagede symptomer på rabies, inden blandt andet hendes lunge, nyre og lever blev udbudt til transplantation. »Desværre er det medicinsk ikke muligt at udelukke den slags sjældne infektioner, trods omfattende undersøgelser af organdonoren. En potentiel risiko for den slags infektioner findes altså ved enhver transplantation, selv om de er undtagelsen, sagde Kirste. Hvert år dør op imod 50.000 mennesker verden over af rabies, men med kun fem tilfælde de seneste 20 år anses sygdommen som yderst sjælden i Tyskland. Når først hundegalskaben er brudt ud, er sygdommen uhelbredelig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























