Nyt pres på Blair om Irakkrig

Premierminister Tony Blair pressede den britiske regerings øverste juridiske rådgiver til at give grønt lys for krigen mod Irak, og den afgørende afstemning i Underhuset om britisk deltagelse i krigen fandt sted på et forkert grundlag. Sådan lyder helt nye og meget veldokumenterede anklager mod den britiske regeringschef. De kommer på et dårligt tidspunkt for Tony Blair. Briterne skal til valg i maj, og premierministeren har ikke brug for polemik om den upopulære krig, der hovedsageligt leverer dårlige nyheder. To skyldige Der kom nye til onsdag, da en britisk militærdomstol fandt to britiske soldater skyldige i mishandling og ydmygelse af fanger i Irak. Tidligere på dagen havde dagbladet The Guardian undermineret premierministerens håb om at lægge Irakkrigen bag sig. Det skete i form af en stort opsat artikel på forsiden, hvor premierministeren bliver beskyldt for manipulation i forbindelse med den britiske beslutning om at tilslutte sig USA's krig mod Irak, der blev indledt 19. marts 2003. Nu kan Blair vente en stærkt pres, vurderer dagbladet Edinburgh Evening News, og den tidligere udenrigsminister og nuværende parlamentsformand Robin Cook, der trådte tilbage i protest mod det manglende juridiske grundlag for krigen, kræver en undersøgelse. Forsigtige officerer Artiklen bygger på en ny bog af folkeretseksperten, professor Philippe Sands. I bogen minder Philippe Sands om, at premierministeren desperat forsøgte at finde et juridisk bindende grundlag i form af en FN-resolution som grundlag for at gå i krig. For netop folk som Robin Cook og udviklingsminister Claire Short insisterede på, at Storbritannien ikke kunne gå i krig uden et klart mandat fra FN. Det samme gjorde ledende officerer. The Guardian citerer en udtalelse fra den britiske hærs øverstkommanderende, Mike Jackson: »Jeg har inden for den sidste tid brugt en hel del tid på Balkan for at sikre, at Slobodan Milosovic kom bag tremmer. Jeg har ikke lyst til at ende i en celle ved siden af ham i Haag«, siger Mike Jackson med henvisning til, at den tidligere serbiske præsident, der er anklaget for krigsforbrydelser. Den britiske forsvarschef Michael Boyce ønskede også juridiske garantier. Dem kunne regeringens chefrådgiver, lord Goldsmith, ikke levere. Udenrigsministeriets juridiske kontor kunne heller ikke, og ministeriets ansete folkeretsekspert, Elizabeth Wilmshurst, valgte at træde tilbage og kaldte angrebet på Irak for »en kriminel aggression«. Advarsel til Blair Så sent som 7. marts 2003 - kun få dage før krigsudbruddet - advarede lord Goldsmith Blair om, at udøvelse af magt mod Irak var uforenelig med folkeretten. Derfor skulle den britiske regering arbejde for en FN-resolution, der muliggjorde en væbnet aktion mod Irak, lød lord Goldsmiths råd. De eksisterende resolutioner, 678 fra 1991 og 1441, der blev vedtaget i november 2002, var ikke gode nok, vurderede han. Sideløbende med, at USA og Storbritannien forgæves forsøgte at få en ny resolution igennem FN's Sikkerhedsråd, nedsatte premierministeren et hold af jurister, der skulle udarbejde en ny redegørelse og skaffe det juridiske grundlag. Skiftede mening Samtidig voksede presset på lord Goldsmith, og 17. marts - to dage før krigsudbruddet - havde han skiftet mening. I en erklæring til Underhuset, der skulle stemme for eller imod britisk deltagelse i den kommende krig, hed det nu, at resolution 1441 udgjorde et solidt juridisk grundlag. »Men der var ikke antydning af argumentation for det synspunkt«, skriver Philippe Sands i bogen 'Lawless World'. Han påstår også, at denne erklæring blev udarbejdet af Tony Blairs egne folk, og blot blev læst op i lord Goldsmiths navn. Det gav den ekstra vægt, og det var ikke mindst derfor, mange Labour-medlemmer modvilligt stemte for krigen. Onsdag aften fastholdt en talsmand for lord Goldsmith, at erklæringen var hans. Tidligere udenrigsminister Robin Cook kræver nu sandheden frem. »Sagen viser på dramatisk måde, at hele den juridiske vurdering af krigen var resultatet af en politisk proces«, siger Robin Cook.