Kofi Annan langer ud efter FN's egne kriminelle

Omkring halvdelen af de lande, der i disse dage drøfter menneskerettigheder under det årlige FN-møde i Genève, undertrykker selv menneskerettighederne flere gange om dagen. Det drejer sig om lande som Sudan, Cuba, USA, Rusland og Congo. Men nu har FN-generalsekretær Kofi Annan fået nok: 30. marts fremlægger han et forslag til en reform af FN's udskældte menneskerettighedskommission. »Det drejer sig om at genskabe kommissionens troværdighed og få mennesker, som har en ægte status, et ægte omdømme i sager om menneskerettigheder, ind i kommissionen«, siger generalsekretærens kabinetschef, Mark Malloch Brown, til dagbladet Le Monde. USA og Cuba Kofi Annan kommer på en vanskelig opgave. I årevis har de årlige møder i menneskerettighedskommissionen, været rammen om forbitrede opgør mellem lande, der beskylder hinanden for overgreb på menneskerettighederne. USA vil f.eks. forsøge at få de 53 lande i kommissionen til at fordømme styret på Cuba, fordi det ifølge USA fængsler og mishandler sine politiske modstandere. Disse overgreb blev bekræftet og dokumenteret i går af Amnesty International i en grundig rapport. Men Cuba har omgående svaret igen med anklager mod USA for at torturere fanger på Guantánamobasen og andre steder, hvilket Internationalt Røde Kors, Amnesty International og diverse amerikanske organisationer har dokumenteret adskillige gange. Alligevel vil både Cuba og USA klare frisag. Cuba kan - som tidligere - regne med støtte fra lande, der selv har et anstrengt forhold til demokrati og menneskeret. Støtte fra Rusland USA kan derimod vente aktiv støtte fra Rusland, der er i søgelyset for overgreb på civile i Tjetjenien. De to lande er også enige om at afvise en fransk fordømmelse af bortførelse af terrormistænkte. Sudan - som FN's generalforsamling har valgt ind i kommissionen - arbejder ihærdigt for at undgå en resolution om det, FN's humanitære chef, Jan Egeland, i sidste uge betegnede som folkemordet i Darfur. Reform på vej De årlige sessioner har udviklet sig til en belastning for FN, og derfor er en reform af menneskerettighedskommissionen på trapperne ligesom en ændring af Sikkerhedsrådets arbejde. Et flertal i det udvalg, der tidligere på året fremlagde et forslag til reformer, foreslår at gøre op med det nuværende system, hvor de 53 lande i kommissionen bliver valgt af alle 191 medlemslande. »Dette universelle princip bliver svært at gennemføre, og USA er imod det«, sagde den britiske repræsentant i udvalget, den tidligere britiske FN-ambassadør lord Hannay i en samtale med Politiken under en konference om FN i København. Ingen vej udenom Han forestiller sig i stedet, at lederne af de enkelte landes delegationer skal være mennesker med erfaring i arbejde med menneskerettigheder, og at FN's egne menneskerettighedseksperter får mere magt, når de skal undersøge overgreb i de enkelte lande. Det vil et flertal af lande næppe bryde sig om. »Men der er ingen vej udenom«, mener lord Hannay. »For alternativet er, at FN's indsats på dette område så kommer til foregå helt andre steder end i kommissionen«.