Danmark går ind for at reformere FN og vil støtte de centrale punkter i planerne fra FN's generalsekretær Kofi Annan. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) siger, at »reformforslagene er meget på bølgelængde med vores tanker. De nordiske lande har i fællesskab for kort tid siden foreslået 20 punkter, og der er meget, man kan genkende fra dem«. Problematisk udvidelse Kun på et enkelt punkt er Per Stig Møller på forhånd lidt nervøs, nemlig forslaget om udvidelse af FN's sikkerhedsråd, som er meget vigtig for flere store lande: »Vi skal nødig nå til en situation, hvor reformen af sikkerhedsrådet kommer til at blokere for alt det andet. Men jeg er enig med Kofi Annan i, at der skal skabes et mere repræsentativt sikkerhedsråd«. Den danske udenrigsminister fremhæver som et af de centrale områder i planen styrkelsen af FN's kapacitet til fredsopbygning efter konflikter: »Det er en meget vigtig nyskabelse«. Mere ulandshjælp For nogle rige lande bliver planen en dyr fornøjelse. Kofi Annan foreslår at hæve udviklingsbistanden til 0,5 procent af nationalproduktet i 2009 som et skridt mod det egentlige mål på 0,7. Danmark ligger som et af de få over 0,7, »så det bakker vi naturligvis op om«. Danmark støtter også tanken om at oprette et menneskerettighedsråd, hvis medlemmer skal godkendes af generalforsamlingen med to tredjedeles flertal. Det skal afløse den nuværende menneskerrettighedskommission, hvor også lande, der selv overtræder rettighederne, kan være medlemmer. Ingen busbomber »Kampen mod terrorisme er den største udfordring i vor tid. Lykkes det ikke at få bugt med terrorismen i dette årti, vil den vokse«, siger Per Stig Møller. »Der er to elementer i opgaven. For det første de hårde områder, hvor vi slår ned på terrorismen, og for det andet de mere bløde, hvor vi hjælper de lande, der haft opgør med terrorisme«. Danmark overtager fra 1. april formandsposten i FN's antiterrorkomite, der bl.a. skal komme med en definition på terrorisme til brug for hele FN. I sit udspil beklager Kofi Annan, at det hidtil ikke har været muligt. »Generalsekretærens udgangspunkt er, at planlagte angreb på civile mål er terrorisme, og det er vi enige i«, siger udenrigsministeren. »Er der i et besat land en befrielseskrig, kan man forestille sig et angreb på landets forsvarsministerium. Det vil ikke være terrorisme. Men det vil det være at sprænge en bus i luften på torvet. De metoder må stoppes«.