Pavens død truer katolsk enhed

Bare 12 timer efter sin død blev pave Johannes Paul II i går efter eget ønske lagt på lit de parade i Vatikanet, mens en snæver kreds af kardinaler og biskopper tog afsked med ham. Hans ansigt er fredfyldt og hænderne foldet hen over den karmoisinrøde kappe. På hovedet bærer han sin symbolske pavehat. Blandede følelser Det usædvanlige syn, der foreløbig kun er tilgængeligt for den brede offentlighed via tv, vækker blandede - men stærke - følelser på Peterspladsen i Rom, hvor folk falder måbende i staver foran de opstillede skærme. »Det er alligevel mærkeligt at se ham sådan. Slet ikke uhyggeligt, men meget gribende, når man tænker på hvordan han led for blot kort tid siden«, siger fader Gianfranco, en franciskanermunk i brun kutte, som ikke kan løsrive sig fra billedet af den døde pave. Allerede fra morgenstunden trak store menneskemængder mod Peterspladsen for at deltage i messen for den afdøde paves sjæl. Kardinaler, præster og kordrenge satte tonen i den kølige, friske forårsmorgen, hvor titusindvis af stemmer løftede sig mod himlen. Peterspladsen havde da kun fået fred i få timer. Meget af natten bad de mindst 100.000 fremmødte intense og grådkvalte Ave Mariaer for den døde pave, der lukkede sine øjne for altid klokken 21.37 lørdag aften. En splittet kirke Men trods det enorme sammenhold i sorgen, som lige nu præger den katolske verden, er det en splittet kirke med mange problemer, der går fremtiden i møde uden sin mangeårige hyrde. Med en stærk pave som Johannes Paul II formåede den katolske kirke, i hvert fald udadtil, at fremstå som en enhed, trods sine mange modstridende doktriner. Det kan den næppe blive ved med. Kirken taber nemlig sjæle. Blot i Latinamerika - kontinentet med det største antal katolikker - anslås 12.000 at vende ryggen til katolicismen hver eneste dag. I Europa svigter troen også. Afvandringen opvejes ikke af tilgangen i Afrika og Asien. Opgør om moral Et spirende oprør over Vatikanets hidtidige strenge morallære kan også forventes at kræve mere opmærksomhed fra en kommende pave. Det gælder blandt andet det stadig mere påtrængende spørgsmål om ordination af kvindelige præster. Det vil også dreje sig om det nuværende og påtvungne cølibat for præster, som stadig flere vender sig mod. Ikke mindst i lyset af de mange pædofilisager, som ikke længere lader sig ignorere. Den katolske kirke vil ligeledes være nødt til at genoverveje sit forhold til homoseksuelle og sin aids-politik, der lige nu kun går ud på at fordømme kondomer. Og så er der hele spørgsmålet om skilsmisser, prævention og abort, hvor selv de katolske landes egne befolkninger ikke længere ligger på linje med deres kirkes holdninger. Internt i Vatikanet er der heller ikke enighed om, hvorvidt kirken skal række ud mod andre trossamfund på samme måde, som Johannes Paul II vitterlig gjorde. For eksempel etablerede han diplomatisk forbindelse til Israel og knyttede mange kontakter til den islamiske verden. Det er også et spørgsmål, hvor socialt engageret kirken skal være. Paven lagde op til en globalt favnende kirke, der ikke mindst viste interesse for menneskers kår i den tredje verden. Med sine mange rejser havde han en hidtil uset kontakt med folk i hele verden. »Paven er død. Kom« Alt dette skal den kommende konklave have med i sine overvejelser, når den skal vælge en ny pave, og hvis det foregår som sidste gang, en pave døde - det var i 1978 - så har alle 117 stemmeberettigede kardinaler allerede fået en ultrakort ordre fra Rom: »Paven er død. Kom«. Ingen forventer hverken revolution eller mirakler, selv om det ligger inden for kirkens rammer at tro på sådan nogen. Langt de fleste af de kardinaler, som måske allerede om 14 dage skal til at stemme, er udpeget af den afdøde pave og ligger på linje med hans konservative teologi. Faktisk deltog blot tre nuværende kardinaler i den sidste konklave i 1978. Det er ingen hemmelighed, at paven kun lukkede sine meningsfæller ind i varmen. De næste dage ventes op til en million pilgrimme at valfarte til Peterskirken, hvor de fra i dag vil kunne passere forbi pavens afsjælede legeme. Ni dages officiel sorg startede med hans død lørdag. Når de er gået, melder en ny og påtrængende alvor sig for den katolske kirke.