Kinesiske demonstranter stener japansk ambassade i Beijing

Vrede demonstranter i Beijings gader. - Foto: AP
Vrede demonstranter i Beijings gader. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Kinesiske demonstranter har smidt sten imod Japans ambassade og japanske forretningsinteresser i Beijing, Kinas hovedstad. Det skete i protest imod Japans forsøg på at blive medlem af FN's Sikkerhedsråd, ligesom det var en protest imod Japans forbrydelser under Den Anden Verdenskrig. Demonstranterne, der smed med sten, var en del af deltagerne i en demonstration med omkring 10.000 deltagere, som under politibeskyttelse gik igennem hovedstaden. Smadrede ruder Da demonstrationen kom forbi en japansk restaurant, begyndte det at ryge igennem luften med flasker, der smadrede ruder, inden politiet fik grebet ind. Også ruder i en afdeling tilhørende Bank of Japan Mitsubishi fik smadret ruder, før det lykkedes politiet at standse flaskekastene. Senere gik demonstranterne i retning af den japanske ambassadørbolig, hvor politiet stod klar til at holde dem væk. Mange kinesere er fortørnet over, at Japan har godkendt brug af skolebøger, der ifølge kritikere hvidvasker Japans forbrydelser under krigen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her