I Angola forsøger specialister stadig at få kontrol over epidemien af den frygtede Marburg-virus. Indtil videre er mindst 237 mennesker i Uige-provinsen i den nordlige del af landet bukket under for sygdommen. De smittede bløder som oftest ihjel på under to uger, og sygdommen har ført til uro i det sydlige Afrika, hvor man frygter at Marburg udbruddet vil brede sig. Virussen er mindst lige så dræbende som ebola, og der findes ingen kur. Falsk alarm i Johannesburg Flere lande har skærpet overvågningen ved grænserne, og i Sydafrika har samtlige ni provinser gjort isolationsafdelinger klar for at være parat, hvis smitten skulle brede sig. Så sent som i dag blev en flypassager, der kom fra Angola til Sydafrika testet for sygdommen. Der var dog ikke tale om Marburg-feber, men derimod om et tilfælde af Malaria. Alligevel tager myndighederne ingen chancer. Flyet blev efterfølgende desinficeret forklarer en talsmand for South African Airways. »Lufthavnens sundhedsmyndigheder har styr på situationen«, fortæller han ifølge Reuters. Passageren som stammer fra det sydlige Angola blev overflyttet til en isolationsafdeling på hospitalet i Johannesburg til observation. Epidemien er den mest omfattende, siden virussen første gang blev opdaget i 1967. Det har fået myndighederne og WHO til at sætte alle sejl for at forhindre, at den for alvor bider sig fast. Og indtil videre er det altså lykkedes for WHO i samarbejde med myndighederne i Angola at epidemien nogenlunde under kontrol. Godt nok er der rapporteret om tilfælde af sygdommen uden for Uige-provinsen. Men endnu er sygdomsudbrud i hovedstaden Luanda og andre steder ikke blevet bekræftet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Jørgen Ramskov
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Leder af Christian Jensen




























