Fire højtstående officerer i den amerikanske hær, heriblandt den tidligere kommandant for USA's styrker i Irak, er blevet renset for at have gjort noget galt i forbindelse med mishandlingen af irakiske fanger i Abu Ghraib-fængslet i Bagdad. Embedsmænd i det amerikanske forsvarsministerium siger, at kun brigadegeneral Janis Karpinski er blevet indstillet til en reprimande, der indebærer, at hendes karriere inden for det amerikanske militær er slut. Karpinski havde kommandoen over en militærpolitienhed, der blandt andet er blevet fundet skyldig i at have ydmyget de irakiske fanger seksuelt. Sanchez frikendt Men generalløjtnant Ricardo Sanchez, der var kommandant for de amerikanske styrker i Irak fra juni 2003 til juli 2004, blev fuldt og helt frikendt for anklagerne. Sanchez udstedte i sin tid som kommandant nye retningslinjer for barske afhøringsmetoder, som nogle siger kan have opmuntret til mishandlingerne. Efterforskningen af sagen er udført af hærens generalinspektør, generalløjtnant Stanley Green. Den kommer i kølvandet på en en række interne og uafhængige undersøgelser, der er foretaget siden april 2004, da oplysningerne om mishandlingerne i Abu Ghraib ramte forsiderne på de amerikanske og internationale medier. USA's præsident, George W. Bush, udtrykte dengang chok over rapporterne, men insisterede på, at behandlingen af fangerne i det berygtede fængsel i Bagdad »ikke repræsenterer det Amerika, jeg kender«. Syv soldater tiltalt Siden da er syv amerikanske soldater, som har gjort tjeneste i Abu Ghraib-fængslet blevet tiltalt i sagen. Fem af dem er fundet skyldige eller har erklæret sig skyldige, mens de to andre endnu afventer deres dom. Hidtil er ingen højtstående amerikanske officerer fundet skyldige i sagen trods beskyldninger om, at de indirekte har opfordret soldaterne til de barske forhørsmetoder. Det er den bekymring, hærens generalinspektør har skullet tage hånd om. Men Greens undersøgelse renser altså fire ud af fem højtstående officerer for at have gjort noget galt.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kommentar
Han var så rørt over sin egen indsats, at han måtte fælde en tåre
Lyt til artiklenLæst op af Mette Davidsen-Nielsen
00:00
Sidste weekend blev hun lagt urimeligt for had i England. Torsdag tog hun hævn i Aarhus
»Jeg kan jo ikke styre Morten Messerschmidt«
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























