Uro op til dagens EU-ceremoni i Rumænien og Bulgarien

To af Europas fattigste og mest korrupte lande underskriver i dag de tiltrædelsestraktater, der sikrer at medlemskabet af EU er en realitet. Traktaterne skal nu ratificeres i de 25 EU-lande og af de to nye medlemmer, men det er formaliteter. Fra 2007, senest i 2008, vil EU bestå af 27 lande. Social uro Ceremonien kommer efter et par uger, der tydeligt har vist, hvor store udfordringer de to tidligere østbloklande står over for: Så sent som i mandags fik en strejke blandt Rumæniens 35.000 postarbejdere rumænske pensionister til at smadre ruder på posthuse rundt om i landet, da de med ét så udbetalingen af deres i forvejen beskedne pensioner og sociale ydelser truet. Postarbejderne krævede mindstelønnen hævet med 16 procent, men endte med at acceptere fire procent, da de dagen efter strejken indså, at en aftale med den Internationale Valutafond (IMF) gjorde deres oprindelige krav umuligt at indfri. Også strejke i Bulgarien Også i nabolandet Bulgarien førte de økonomiske reformer til social uro i den forgangne uge, da 2.000 minearbejdere gik i strejke for bedre forhold og sikring af arbejdspladser. Landets lærere demonstrerede samtidig for forbedring af det økonomisk udsultede uddannelsessystem og for en forhøjelse af de minimale lønninger. Solid opbakning Onsdag blokerede 200 minearbejdere vejen mellem den bulgarske hovedstad Sofia og Sortehavsbyen Burgas i protest mod privatiseringen af et elektricitetsværk, som - frygter de - kan koste 11.000 minearbejdere jobbet. I begge lande er opbakningen til EU-medlemskabovervældende - i Rumænien viser den seneste meningsmåling, at hele 87 procent støtter EU-medlemskab. Tilslutning i håb om mindre korruption Lokale kommentatorer tilskriver dog ikke ligefrem denne tilslutning en brændende kærlighed til EU, men snarere stadig ringere tillid til, at deres egne regeringer kan indfri løfter om korruptionsbekæmpelse og bedre levevilkår. Håbet er, at EU kan sørge for det. Utilfredsheden førte i november sidste år til, at socialisterne tabte et valg i Rumænien til reformpartier, der lovede effektiv indsats imod korruptionen på alle niveauer i statsapparatet. Og måneden efter blev Traian Basescus sejr ved præsidentvalget primært tilskrevet hans løfter om at komme problemet til livs. Da Bulgariens tidligere kong Simeon II's parti vandt parlamentsvalget i landet i 2001, blev det nydannede partis sejr tilsvarende set som resultat af løfter om korruptionsbekæmpelse og hurtig forbedring af levestandarden. Udbredt korruption Men i begge lande er resultaterne utilfredsstillende og tilværelsen langt fra en europæisk normaltilværelse. Trods pæne vækstrater på omkring fem procent i de seneste år, har de dårligst stillede fået det endnu dårligere, og den stigende ulighed tilskrives primært økonomisk og politisk korruption. EU har kaldt det »et alvorligt og stort set uløst problem«. Bestikkelse er en folkeligt accepteret måde at søge at klare sig i systemer med uklare regler, og korruptionen har holdt udenlandske investeringer væk fra især Rumænien. Armenia Hiller, Tysklands ambassadør i Bukarest, siger til Deutsche Welle: »Det er helt nødvendigt for Rumænien at løse korruptionsproblemet, hvis landet skal overleve økonomisk«. I Rumænien er dagligdagen sværest for den store roma-minoritet. I hovedstaden Bukarest giver den store fattigdom sig udtryk i stigende prostitution med stadig flere mindreårige, der også fanges ind af stofmisbrug blandt børn og unge. Kriminalitet som følge af landets rolle som gennemgangsland for narkosmugling er også en del af dagligdagen. Det samme er tilfældet i Bulgariens hovedstad Sofia. Mafia styrer Mens korruptionen anses for værst i Rumænien, fører Bulgarien, når det gælder organiseret kriminalitet. Her opleves jævnligt blodige opgør mellem ledende mafiagrupper om kontrollen med især narkomarkedet. I sidste måned blev den såkaldte 'japaner', Kirol Kirov, skudt ned på åben gade. Han kontrollerede flere almindelige virksomheder ved siden af mange lyssky. Hans hovedkonkurrent Ivan Todorov, kaldet 'doktoren', menes at stå bag attentatet. Sidste år skete der ifølge det tyske ugemagasin Der Spiegel anslået 60 lejemord i Sofia. »Cosa Nostra i Sofias hjerte«, kaldte en bulgarsk avis situationen. Opklaringsprocenten er tæt på nul. Der sker arrestationer, men som regel med hurtige løsladelser, eller sagsakter forsvinder, så retssager må opgives. Mafiaen i Rumænien Også i Rumænien sørger bestikkelse af underbetalte politifolk og et korrupt retsvæsen for, at mafiabossernes spil kører videre. EU har advaret både Rumænien og Bulgarien om, at et fungerende retsvæsen er en forudsætning for optagelsen i 2007. I det seneste 'korruptionsindeks' fra det internationale korruptionsbekæmpelsesagentur, Transparency International (TI), har Rumænien med 2,9 den dårligste placering blandt samtlige kandidatlande til EU på en skala fra 1 til 10. Både Tyrkiet og Kroatien har klaret korruptionsbekæmpelsen bedre med henholdsvis 3,2 og 3,5 samt Bulgarien med 4,1. »Både Bulgarien og Kroatien startede sent med reformer. Men de har vist forbedringer relativt hurtigt, formentlig fordi der er en større konsensus i de politiske eliter om reformernes nødvendighed«, siger Miklos Marschall, TI's direktør for regionen til netavisen EurActiv. Når problemet er større i Rumænien end i Bulgarien, tilskrives det, at den berygtede sikkerhedstjeneste under kommunismen, Securitate, har bibeholdt kontrol med centrale rumænske samfundsinstitutioner. Handlingsplaner forpligter ikke Marschall advarer om, at kandidatlande ofte besvarer EU's krav om reformer med uforpligtende handlingsplaner i stedet for at gøre noget effektivt ved problemet. Rumæniens præsident Traian Basescu kalder korruptionen for landets »største sikkerhedsproblem«, men han sagde for nylig, at omverdenen overdriver problemet og »fordømmer alle rumænere som korrupte«. Hertil siger Marschall: »Enhver påstand om, at det kun er et imageproblem, må afvises«. Krav til EU Regionsdirektøren for Transparency International er enig med de kritiske røster, blandt andet i Europaparlamentet, der mente, at Rumænien ikke skulle garanteres medlemskab før korruptionsproblemet er blevet løst. »Vi har set det i alle landene, der blev medlemmer i 2004. Presset forsvinder, så snart man er indenfor«, siger Miklos Marschall. Derfor er det overordentlig vigtigt, at EU nu går i gang med selv at udvikle en klar politik med skrappe krav om bekæmpelse af korruption i egne medlemslande, tilføjer han. Presset er effektivt Presset udefra viste sig senest effektivt over for Rumænien, der i marts vedtog en aktionsplan imod korruption, dagen før deadline for et ultimatum fra EU-kommissionen. Det er embedsmænd fra den faldne socialistiske regering, som i første omgang står for skud i anklager for misbrug af offentlige midler. Og de har meget at stå til regnskab for. Viktoria Mohacsi, der er roma og ungarsk medlem af Europaparlamentet advarede op til parlaments afstemning for nylig om Rumæniens og Bulgariens optagelse EU imod at give korruptionen i de to lande al opmærksomheden på bekostning af menneskerettighederne. »Menneskerettighederne er en del af EU's fundamentale værdier. Ingen af de to kandidater kan sige sig fri for menneskerettighedskrænkelser, med romaer som specielt udsatte for krænkelser«, sagde hun. Viktoria Mohacsi pegede bl.a. på, at børn af romaer af racistiske grunde udelukkes fra almindelige skoler og mange anbringes i institutioner for mentalt retarderede: »Kommunismens fald i 1989 har medført øget adskilt skolegang for romaer. Den model ligner nazismens specielle skoler«.