Retsopgøret efter Beslan-terror indledt

Nurpasja Kulajev er officielt den eneste overlevende af de omkring 30 terrorister, som for snart otte måneder siden besatte en folkeskole i Beslan i Nordossetien og gennemførte en massakre, som kostede 330 mennesker livet, heraf 186 børn, og rystede hele verden. I går blev Kulajev stillet for retten i Nordossetiens hovedstad, Vladikavkas. Nægter drab Han stammer fra Tjetjenien, er 24 år og far til to børn, og han er anklaget for mord, terrorisme og seks andre kriminelle forhold, men han nægter at have myrdet nogen. Han sagde ikke noget i går, men i tv forklarede han sidste år, at han kun skød op i luften i de tre dramatiske dage i september i fjor. I går var han helt udtryksløs, mens de omfattende anklager blev læst op. Livstid Retssagen følges af tusindvis af Beslanborgere, som har mistet deres nærmeste under blodbadet. Sagen ventes at tage adskillige måneder. Selve retslokalet har kun plads til godt en snes tilhørere. Her sidder Kulajev i et bur, hvilket er sædvane i russiske retssale. Bliver han kendt skyldig, risikerer han fængsel på livstid, selv om overlevende fra gidseltagningen har krævet dødsstraf. Rusland opgav dødsstraffen, da landet blev medlem af Europarådet i 1996. Terroristerne besatte Skole nr. 1 i Beslan 1. september, på første skoledag, som traditionelt er en stor festbegivenhed for både børnene og deres familier. Derfor befandt mange mennesker sig i bygningen, da banden overfaldt den og tog mere end 1.100 gidsler. Stop for krigen Gidseltagerne krævede omgående stop for krigshandlingerne i Tjetjenien. Både Moskva og ledelsen i Nordossetien, som er en af Ruslands delrepublikker og ligger på den nordlige side af Kaukasusbjergene, nægtede at forhandle. I stedet befalede de militærets og politiets antiterrorstyrker at storme skolebygningen. Under operationen blev 800 gidsler reddet, men 330 overlevede den ikke. 186 af dem var børn. Også alle terroristerne - undtagen Kulajev - blev dræbt, påstod myndighederne i første omgang, og nogle hævder det stadigvæk. Men mange mennesker i Beslan siger, at det ikke passer, og at man ikke engang kender det præcise antal gidseltagere, som varierer fra 30 til 32. Og nu indrømmer formanden for en russisk parlamentarisk kommission, som undersøger terroraktionen, at enkelte terrorister - blandt dem var to kvinder - kan være flygtet før eller under stormen. Forsinket Men Aleksandr Trosjins kommission er stadig ikke færdig med sit arbejde, selv om en rapport var lovet allerede i marts. Også en anden kommission, som de nordossetiske myndigheder har nedsat, har brug for mere tid. Den vil offentliggøre sin analyse på årsdagen for tragedien. Ifølge anklageren i Kulajevsagen blev angrebet på skolen udtænkt og styret af Tjetjeniens nu dræbte ekspræsident Aslan Maskhadov og flere anførere af de tjetjenske oprørsstyrker med Sjamil Basajev og en saudiaraber i spidsen. Gruppen udarbejdede planen i juli og august, og terroristerne mødtes i en skov i Nordossetiens naborepublik Ingusjetien, hvorfra de fortsatte til Beslan, hedder det i anklageskriftet. Hjælp udefra Gidseltagernes transport fra Ingusjetien er et af de mange spørgsmål, Beslanborgerne kræver svar på. Mange siger, at en gruppe på omkring 30 bevæbnede mennesker ikke kunne have gennemrejst ruten ubemærket, og at nogen hjalp dem. Myndighederne har tydeligt ikke megen lyst til at analysere denne omstændighed, siger folk. I marts blev forældrene til de dræbte børn så vrede, at de arrangerede en stor demonstration og blokerede Nordossetiens vigtigste landevej. Derefter meddelte Aleksandr Trosjin, at to lokale officerer er blevet anholdt, mens tre andre personer fra Nordossetiens sikkerhedstjeneste efterlyses. Flammekastere Beslanborgerne kritiserer også selve stormen på skolen. Nogle siger sågar, at soldaterne har et medansvar for det store antal ofre, fordi mange blev dræbt, da skolens tag styrtede ned. Det skete angiveligt, fordi militæret havde angrebet skolen med flammekastere. Et af disse våben fandt beboerne i et nabohus til skolen og afleverede det til efterforskerne i april. Ifølge det russiske dagblad Novaja Gaseta har myndighederne siden indrømmet, at elitetropperne brugte flammekastere under stormen.