En brasiliansk dommer har forbudt skovhuggere adgang til et afsides område i Amazonas-regnskoven, efter at miljøaktivister har advaret om, at deres tørst efter tømmer truer med at udrydde de sidste 30 overlevende indianere i en stamme, der er så isoleret, at den ikke engang har et navn. Ifølge en brasiliansk regeringsembedsmand med ansvar for at opsøge isolerede naturfolk har en højesteretsdommer givet myndighederne medhold i, at skovarbejderne har truet og i nogle tilfælde dræbt indianere, hvoraf de fleste aldrig havde haft nogen kontakt med den hvide civilisation. »Vi mener, at der er mellem 20 og 30 mennesker i området, og de fleste af dem har aldrig nogensinde set en hvid mand«, fortæller embedsmanden Sidney Possuelo. »De er skræmt fra vid og sans. Skovhuggerne udgør en konstant trussel, når de kommer og rydder indianernes land«. Tovtrækkeri Dommerens afgørelse faldt efter seks års juridisk tovtrækkeri om at erklære de 1.666 kvadratkilometer langs grænsen mellem delstaterne Mato Grosso og Amazonas forbudt område for fremmede. Ligesom mange andre dele af Amazonas er området rigt på tømmer og mineraler og er også eftertragtet land til kvægproduktion og dyrkning af soja, der har ryddet 17,3 procent af Amazonas. Skovhuggerne har været aktive i området siden 1990'erne og har udkæmpet en lang retslig kamp om kontrollen over regionen med Possuelos organisation Funai, der varetager indianernes interesser i den brasilianske regering. De brasilianske myndigheder forsøger at holde øje med isolerede indianerstammer uden at gribe forstyrrende ind, fortæller Possuelo. Men skovhuggerne er blevet så stor en trussel mod indianerne, at han i de kommende måneder vil opsøge dem, ikke blot for at advare dem mod truslerne fra udefrakommende, men også for at vaccinere dem mod såkaldte civilisationssygdomme. Den hvide mands indtrængen i deres bebyggelser i regnskoven har været så pågående, at Possuelo frygter, at indianerne allerede er truede. »De har været under massivt pres, så vi vil fortsat forsøge at komme i kontakt med dem. De er bange for hvide mennesker«, siger Possuelo. Ukendt stamme Denne frygt har forhindret Possuelo i at få et større kendskab til stammen. Selv om han har taget luftfotografier af indianernes hjem, ved han endnu ikke, hvilket sprog de taler, om de har forbindelse til andre oprindelige folk, eller om der er flere medlemmer af stammen end de 20-30 stykker, som rapporter hidtil har vurderet. »Et af problemerne er, at de ikke kan kende forskel på os og dem, der invaderer deres land«, siger Possuelo. Regnskovens størrelse gør det umuligt at patruljere, hvilket stod klart tidligere på måneden, da regeringen meddelte, at rydningen af Amazonas var på sit højeste i de seneste ti år. Hvis den oprindelige befolkning skal overleve, er det absolut nødvendigt at opretholde lov og orden, siger embedsmænd. »Det ser alt sammen meget fint ud på papiret, men i praksis bliver reglerne hele tiden overtrådt«, siger Fiona Watson, kampagnekoordinator for den London-baserede organisation Survival International, der varetager interesser for naturfolk verden over. »Medmindre autoriteter investerer ressourcer - både økonomiske og menneskelige - i området, risikerer vi, at indianerne bliver dræbt. Skovhuggerne har ingen skrupler i forhold til at dræbe dem, hvis de vurderer, at det vil komme dem til gode«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Analyse
Leder af Sarah Skarum
AGFs mesterskab bør glæde alle, der elsker fodboldens særlige evne til at skabe rum til håb og drømme
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























