Den amerikanske præsident, George W. Bushs beslutning om ikke at godkende Kyoto-protokollen om den globale opvarmning var delvist resultat af pres fra verdens største olieselskab, ExxonMobil, verdens mest magtfulde olieselskab. Afsløret gennem aktindsigt Det fremgår af dokumenter fra det amerikanske udenrigsministerium, som den britiske avis The Guardian har haft adgang til. Kyoto-protokellen, der trådte i kraft tidligere i år, forpligter de udviklede lande til inden for en årrække at nedsætte udslippet af drivhusgasser i atmosfæren for på den måde at nedbringe den globale opvarmning. Involveret i klimapolitiken Afsløringen kommer på samme tid, som præsident Bush tirsdag i forbindelse med et møde i Washington med den britiske premierminister, Tony Blair, konstaterede, at den globale opvarmning er et »alvorligt langsigtet problem«. Ifølge dokumenterne udtrykte den amerikanske regering taknemmelighed over for ledere fra ExxonMobil for selskabets »aktive involvering« i skabelsen af regeringens klimapolitik. På samme tid anmodede USA's regering om råd, om hvilken klimapolitik, den amerikanske oliegigant ville finde acceptable. Penge før miljø Ifølge The Guardian fremkommer disse oplysninger i talepapirer fra perioden 2001 til 2004 til viceudenrigsminister Paula Dobriansky. De pågældende dokumenter fastslår, at Exxon Mobil finder en amerikansk underskrivelse af Kyoto-protokellen »drastisk og overilet«. USA's regering har hele tiden fastholdt, at det ikke er påvist, at den globale opvarmning er menneskeskabt og har på samme tid henvist til de betydelige følgevirkninger for den amerikanske økonomi, hvis USA skulle forpligte sig til at overholde Kyoto-aftalens bestemmelser om nedbringelse af udslippet af drivhusgasser. Premierminister Blair har sammen med øget støtte til de fattigste lande sat de globale klimaændringer øverst på dagsordenen på topmødet i G8-gruppen af store lande om knap en måned i Skotland.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lauge Sigurdur Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nekrolog
Kronik af Katja Bohn
Dil Bach




























