Atomturist i Ukraine: Besøg Tjernobyl

Billederne af Tjernobyl gik verden rundt, da det stod klart, at en reaktor var eksploderet. - Arkivfoto: AP
Billederne af Tjernobyl gik verden rundt, da det stod klart, at en reaktor var eksploderet. - Arkivfoto: AP
Lyt til artiklen

19 år efter atomkraftværket Tjernobyls reaktor fire eksploderede med katastrofale oplever området nu en blomstrende interesse fra turister. I følge New York Times koster en dagstur inklusiv transport og et måltid mad mellem 200 og 400 dollar - 1.200 kroner til 2.500 kroner. Bjørne og ulve Men så bliver der også mulighed for at opleve et enestående dyreliv. Efter verdens største atomkraftværkskatastrofe 26. april 1986 blev området evakueret. Det har givet plads til ulve, bjørne, vildsvin og sjældne fugle. Udover dyrelivet i Tjernobyl får turisterne på de guidede ture også muligheden får at opleve et område, der blev evakueret af 400.000 mennesker. Byen står tom og spøgelsesagtig som den blev forladt, da atomkraftværket i Ukraine, en del af det daværende Sovjetunionen, eksploderede. »Det er drømmeagtigt og stille«, siger Ilkka Jahnukainen - en finsk turist, der er med New York Times på tur. Stadig stråling Allerede i 2002 begyndte de første turister at nærme sig det forladte atomkraftværk, og siden er der kommet flere og flere. Det er dog stadig en eksklusiv gruppe, der kan prale med at have gæstet området, der i mange år har ligget mennesketomt hen. I 2004 besøgte 870 turister området, og det lokale turistkontor regner med nogenlunde samme rykind i år. Selv om der nu er åbnet op rejser til Tjernobyl er det ikke uden risiko at komme som gæst. Strålingen efter ulykken er stadig højere i Tjernobyl end ved stranden på Gran Canaria, Kos eller andre sædvanlige turistrejsemål. Derfor er det også forbudt at røre ved noget eller forlade asfalten.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her