NASA gør klar til at knuse komet

Trods mere end 2.000 års fascination af kometerne - rummets nok mest ensomme rejsende - så ved vi meget lidt om dem og endnu mindre om deres oprindelige kerne. Men om fem dage ved verdens forskere måske mere om kometer og deres sammensætning, end man har vidst i tusinder af år. Omkring klokken 8.00 dansk tid 4. juli - den amerikanske uafhængighedsdag - vil et 372 kilo tungt menneskeskabt projektil, afsendt fra den amerikanske rumsonde 'Deep Impact', hamre ind i kometen Tempel 1 med over 37.000 kilometer i timen. De amerikanske forskere har ingen anelse om, hvor stort krateret efter sammenstødet vil blive, men på grund af den enorme fart satser de på et sted mellem parcelhusstørrelse og helt op til fodboldstadionstørrelse med en dybde som en fjorten etagers bygning. »Det svarer til, at en gammel Fiat 500 kommer drønende med godt ti kilometer i sekundet - i sekundet, ikke i timen - så der er virkelig tryk på. Med den fart ville den flyve tværs igennem en betonbygning, som om den slet ikke var der«, forklarer Franck Jørgensen, leder af Tycho Brahe Planetariet i København. Masser af fotos Forskernes håb er, at det voldsomme sammenstød vil slynge en masse materiale fra kometens overflade og kerne ud i rummet, hvor sonden med specielle kameraer i godt 500 kilometers afstand kan analysere det udslyngede materiale. Det er den amerikanske rumfartsorganisation, NASA, der i tæt samarbejde med en række amerikanske universiteter står bag det opsigtsvækkende projekt. Ud over kameraerne på moderrumsonden er også selve projektilet udstyret med et kamera, og også teleskoper på landjorden og i rummet vil nøje følge det spektakulære skue. Hvis den to milliarder kroner dyre mission bliver en succes, vil 'Deep Impact' være den første rumsonde, der rører overfladen på en komet. Rester af skabelsen Tempel 1, opkaldt efter Ernst Tempel, der opdagede kometen tilbage i 1867, er interessant, fordi den ligesom alle andre kometer består af de rester af materiale, der blev tilovers, da Solen og planeterne blev dannet for godt 4,5 milliarder år siden. Forskerne ved fra tidligere ekspeditioner, hvor man blandt andet har samlet materiale fra kometernes karakteristiske hale af gas og støv, at en stor del af kometerne består af is og kuldioxid. Men kometens kerne og dens specielle sammensætning ved man endnu intet om. »Man er meget optaget af at finde ud af, om der findes elementer i kometens indre, som kan danne organiske molekyler, der måske er livets byggesten«, forklarer Franck Jørgensen. Svar og nye spørgsmål Forskerne er for eksempel enige om, at en meget stor del af det vand, der findes på Jorden, oprindeligt er dannet af ilt, kulstof og brint fra kometer, der for millioner af år siden er kollideret med vores planet. »Der er mange spørgsmål, som kan blive besvaret ved dette eksperiment, men der kommer sikkert også en masse nye til«, siger Franck Jørgensen. Det er dog ikke sikkert, at sammenstødet med Tempel 1 bliver helt så spektakulært, som forskerne håber, da ingen aner noget om kometens nøjagtige konsistens og sammensætning. »Man kan risikere en række forskellige scenarier. Måske laver projektilet et nedslagskrater, måske bliver den fuldstændigt absorberet, men man kan også risikere, at kometen er så porøs, at projektilet flyver lige igennem«, forklarer planetarielederen og fortsætter: »Hvis det sidste er tilfældet, så bliver det en meget speciel oplevelse, for så bliver der ikke meget at se på nedslagsstedet«. Næste chance for at udforske kometernes hemmelighed bliver i 2014, når Det Europæiske Rumfartsagentur (ESA) ifølge planen skal sætte en lille 'lander' ned på kometen Churyumov-Gerasimenko. Planetariet vil på selve dagen for sammenstødet holde et arrangement, hvor interesserede kan følge det hårdtslående stævnemøde mellem komet og rumsonde.