De rige hjælper de fattige - en lille smule

Lederne af de såkaldte G8-lande - verdens syv rigeste industrinationer og Rusland - blev fredag enige om at fordoble deres udviklingshjælp, så den i løbet af de kommende år frem til 2010 kommer op på 100 milliarder kroner om året, svarende til 600 milliarder kroner. Afrika alene skal have halvdelen af pengene og får dermed også fordoblet sin støtte. Aftalen er kulminationen på G8-topmødet, der sluttede i den skotske by Gleneagles fredag. På mødet, der også kom til at stå i terrorens tegn efter torsdagens bomber i London, formåede værten - den britiske premierminister, Tony Blair - at fastholde fokus på fattigdommen i Afrika. »I dag udtaler vi os i terrorens skygge, men den får ikke lov til at dække over, hvorfor vi er samlet her. Det er ikke slut med fattigdommen i Afrika, men der er håb om, at det går den rette vej«, sagde Blair i selskab med de andre G8-ledere og syv særligt inviterede afrikanske kolleger på trappen til Gleneagles-hotellet i Skotland. Græsrodsorganisationer hilser den øgede hjælp velkommen. Men de mener, at aftalen langtfra indfrier håbet hos de millioner af mennesker, der har lagt pres på G8-landene ved at støtte Make Poverty History-kampagnen og Live8-koncerterne rundt omkring i verden. G8-lederne blev også enige om at indlede forhandlinger med de fremadstormende økonomier Indien og Kina med flere end en milliard indbyggere hver om den globale opvarmning. Men miljøforkæmpere ser ikke desto mindre aftalen som en forspildt mulighed for at gøre noget alvorligt ved klimaforandringerne, fordi den ikke er synderlig konkret. Dumpingpriser Verdens rigeste lande forpligtede sig desuden til at afvikle landbrugsstøtten. Det var et hovedkrav fra de afrikanske lande, der har udtalt, at de ikke kan konkurrere med de rige lande, så længe de hjælper deres egne bønder med at fremstille til dumpingpriser i de fattige lande. Men G8-mødet fastsatte ikke nogen dato for afviklingen af statsstøtten. Mange afrikanske iagttagere, aktivister og hjælpearbejdere mener, at forslagene på dette område stadig er for diffuse til at forbedre forholdene på det afrikanske kontinent. »Det, vi har mest brug for, er retfærdige handelsbetingelser. For vores landmænd kan ikke konkurrere med Vestens landmænd. Hele handelsspørgsmålet står og falder med landbrugsstøtten, og jo hurtigere det problem bliver løst, jo bedre er det for os«, sagde Zambias vicefinansminister, Felix Mutati. Han mener, G8-mødet har været opmuntrende, men at de beslutninger, der er blevet truffet, er utilstrækkelige på et globalt verdensmarked. Det udelukker fortsat afrikanske producenter fra verdens rigeste markeder. Til gengæld fastslog statslederne, at udviklingsbistanden på verdensplan, der i øjeblikket udgør 313 milliarder kroner, skal fordobles med yderligere 313 milliarder kroner om året inden 2010. Ikke indfriet håb »Verdens rigeste lande har sikret nødvendige fremskridt for verdens fattigste, men resultatet af mødet i Gleneagles har ikke indfriet forventningerne hos millioner af mennesker verden over, som havde håbet på et øjeblikkeligt gennembrud«, siger Jo Leadbeater fra den internationale hjælpeorganisation Oxfam. Blair forsvarede aftalen: »I politik handler det om at løse problemerne trinvis. Her er der tale om et stort skridt fremad, og det bør vi være stolte af«, sagde Blair. Blair har tidligere beskrevet Afrikas fattigdom som »et af verdens samvittighed«, og hans G8-dagsorden fik opbakning fra alt fra almindelige borgere og rockstjerner til afrikanske statsledere. Andre G8-lande, herunder USA, Tyskland og Italien, afviste et britisk forslag om en øjeblikkelig fordobling af hjælpen til Afrika.Eksperter har sat spørgsmålstegn ved, om de afrikanske lande overhovedet er i stand til at absorbere en så stor stigning i hjælpen på så kort tid. De foreslår derfor, at de afrikanske statsledere først skal bevise, at de kan sætte en stopper for korruptionen. Nigerias præsident Olusegun Obasanjo, der også er formand for Den Afrikanske Union, er tilfreds med Gleneagles-aftalen for Afrika, hvis 800 millioner store befolkning stadig er plaget af krig, sygdom og dyb fattigdom. Afrikanske statsledere har indtrængende forsøgt at overbevise de vestlige lande om, at man på det afrikanske kontinent er godt på vej til at indføre demokratiske styreformer og afslutte krige, diktatur og korruption - alt sammen noget, der er en forudsætning for at få mere hjælp. Men situationen i Afrika er fortsat alvorlig. Mere end 40 procent af afrikanerne har mindre end én dollar om dagen at leve for. 200 millioner afrikaneres liv er truet af fødevaremangel, og aids dræber hvert år mere end to millioner afrikanere. Mange afrikanske lande havde håbet, at G8-mødet ville betyde et endnu større fremskridt for Afrika. De havde håbet, Afrikas gæld ville være blevet eftergivet, og at hvert land i den rige del af verden havde øget sin udviklingsbistand til 0,7 procent af BNP. Oversættelse: Frederikke Ingemann Hansen