Iransk systemkritiker i sultestrejke

De iranske ledere er endt i et faretruende dilemma i sagen om den prominente iranske journalist Akbar Ganji, der i 2001 blev idømt seks års fængsel efter at have skrevet en stribe artikler, der satte blandt andre den højtstående iranske politiker og tidligere præsident Akbar Hashemi Rafsanjani i forbindelse med en række koldblodige mord på systemkritikere i Iran og Europa. Med krav om en ubetinget løsladelse har Ganji sultestrejket siden midten af juni, og han har i dag opnået heltestatus som det mest fremtrædende symbol på modstanden mod det siddende præstestyre blandt systemkritikere i og uden for Iran. Fra internationale menneskeretsorganisationer, EU og den amerikanske præsident lyder der nu højlydt kritik og krav om en omgående løsladelse af den kontroversielle politiske fange. Bush blander sig Akbar Ganji er blevet fængslet for »sit forsøg på at fremme ytringsfriheden og for sine politiske synspunkter«, hedder det i en erklæring fra den amerikanske præsident Bush. Han bør løslades øjeblikkeligt og uden betingelser, fastslår Det Hvide Hus. Også den afgående præsident, Mohammad Khatami, ønsker, at Ganji bliver løsladt. Ganji blev i denne uge indlagt på Milad Hospitalet i Teheran, og hans tilhængere frygter, at han er døden nær. Ifølge hans kone, Massoumeh Shafiie, vejer Ganji nu blot 54 kilo - 22 kilo mindre end før sultestrejken. Myndighederne nægtede Massoumeh Shafiie adgang til at besøge sin mand efter indlæggelsen. »Lægerne sagde, at han var meget svag, men jeg bliver nødt til at se ham først for at vide det. Men det bekymrer mig, at jeg ikke fik lov at se ham«, sagde hun til AFP. Teherans ultrakonservative anklager Saeed Mortazavi afviser, at Ganji sultestrejker og siger, at en knæoperation er årsag til indlæggelsen. »I modstrid med propagandaen i udenlandske og fjendtlige medier så er Ganji ikke i sultestrejke. Han indtager jævnligt mad og proteiner«, sagde Mortazavi til AFP, hvorefter han rådede de ansatte på 'revolutionsfjendtlige medier' til at finde et respektabelt arbejde. Fornærmer præsterne For tre år siden skrev Akbar Ganji et manifest fra fængslet, der skarpt kritiserer det politiske system i Iran, der sikrer den ikke-valgte religiøse leder ayatollah Seyyed Ali Khamenei kontrol over domstole, medier og væbnede styrker og vetoret i alle politiske spørgsmål. Det er strengt forbudt at kritisere den øverste leder i Iran, og myndighederne har lukket over 100 aviser de seneste fem år på grund af 'fornærmelser' og 'blasfemi'. Men Ganji har ufortrødent opfordret til civil ulydighed. »Den Islamiske Republik, som er funderet på islamiske love, er ikke blot anti-demokratisk, men også umulig at reformere«, skrev han i manifestet. I et brev smuglet ud af fængslet og dateret 10. juli understreger Ganji, at han er i ayatollah Khameneis varetægt. »Hvis jeg dør, vil den øverste leder være ansvarlig for min død«, står der blandt andet i brevet, der blev offentliggjort i den arabisk-sprogede London-avis Al-Sharq Al-Awsat. »Flammen er ved at gå ud. Men min stemme vil rejse andre, som vil være højere«. Ringe lokal støtte Ifølge øjenvidner trak politiet i sidste uge sine knipler og gik til angreb på en flok demonstranter, der råbte slogans for Ganjis frigivelse foran Teheran Universitet. Officielle kilder anslår, at antallet af demonstranter nåede op på mellem 100 og 300, men øjenvidne Pejmaan Khorsand mener, at tallet var langt højere. Sagen optager imidlertid næppe ret mange i den iranske befolkning, bortset fra et mindretal af intellektuelle og politiske aktivister. Alligevel er det svært for myndighederne at ignorere sultestrejken og protesterne, der sætter styret under yderligere internationalt pres. Ikke mindst forud for nye forhandlinger med EU-lande om Irans kontroversielle atomprogram. En ubetinget løsladelse af Ganji kan være med til at mildne presset fra udlandet, men på den anden vil det uvægerligt blive opfattet som et svaghedstegn, der kan inspirere kritikerne til at kræve mere. »Vi er ikke ligeglade med Ganjis situation. Men hvis vi accepterer hans løsladelse, vil vi ikke længere være i stand til at drive fængslerne«, sagde chefen for Teherans juridiske myndighed, Abbas Ali Alizadeh, til det iranske nyhedsbureau ISNA. »Hvad vil folk tro, hvis Ganji siger noget, Bush støtter ham, og vi derefter bøjer os?«. Talsmanden for det iranske udenrigsministerium, Hamid Reza Asefi, tilføjede: »Vi afviser hans krav. USA har selv en masse menneskeretsproblemer. Dem burde de starte med at kigge på«.