Det første forsøg på at bjærge den russiske miniubåd, der siden torsdag har siddet fast på havbunden ved Sibirien, mislykkedes. Bjærgningsfartøjer forsøgte at trække den ind på lavere vand, men nogle store ankre og en lang antenne forhindrede det. »Vi flyttede den 100 meter tættere på kysten, men farten var ikke tilstrækkelig«, sagde admiral Viktor Fjodorov, der har kommandoen over den russiske Stillehavsflåde, ifølge Ritzau. Hjælp på vej Der er syv besætningsmedlemmer om bord på den 13 meter lange AS-28 miniubåd, der befinder sig 190 meter under havoverfladen cirka 75 kilometer ud for Kamtjatka-halvøen ved Sibiriens Stillehavskyst. To amerikanske og et britisk fjernstyret undervandsfartøj ventes at nå frem her til formiddag lokal tid, mens fire japanske skibe formentlig først ankommer tirsdag. Ifølge kontreadmiral Vladimir Pepeljajev har besætningen ilt til 24 timer, men oplysningerne er uklare. Ulykken skete torsdag under en træningsøvelse - angiveligt fordi ubådens propel blev viklet ind i et kasseret fiskenet. Episoden finder sted godt fem år efter tragedien på ubåden Kursk, hvor 118 besætningsmedlemmer mistede livet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























