Frygt for kaos om Iraks forfatning

De irakiske sunnimuslimer har bedt USA og FN om at skride ind og forhindre deres kurdiske og shiamuslimske landsmænd i at lave en studehandel om en ny forfatning uden dem. Erklæringen fornyr frygten for, at Irak kan blive kastet ud i intern uro. Det blodige oprør, der hver dag koster flere irakere livet i skud- eller bombeangreb, har en kerne af sunnimuslimske ekstremister. Hvis de moderate sunnier siger nej til forfatningen, kan det give ny opbakning til oprørerne. Åbent brev I et åbent brev stilet til »USA, FN og det internationale samfund« hentydede de moderate sunnimuslimske politikere til denne frygt, da de bad om en direkte intervention i forfatningsarbejdet. Hvis kurderne og shiamuslimerne enes om en forfatning uden om de sunnimuslimske arabere, »vil det gøre den nuværende situation mere kompliceret«, hedder det i brevet. Den nye irakiske forfatning fortsætter således med at skabe lige så stor uro, som det var frygtet. Oprindelig havde de 71 medlemmer af forfatningsudvalget indtil midnat 15. august til at blive færdige med forfatningen, ellers skulle parlamentet opløses og der skulle udskrives nyvalg. Men i sidste øjeblik, da det var klart, at et kompromis ikke kunne opnås, vedtog det irakiske parlament at udskyde tidsfristen med en uge. Den nye tidsfrist er mandag aften ved midnat, men det står allerede nu klart, at det ikke ville kunne lykkes at samle de tre store befolkningsgrupper om et kompromis. Mulighederne En irakisk regeringstalsmand sagde, at der var to muligheder, hvis der ikke bliver enighed ved midnat - enten at opløse parlamentet eller at skubbe tidsfristen igen. Vicepræsident Adil Abdul-Mahdi, der er shiamuslim, sagde i går til tv-stationen Forat, at tidsfristen ville blive overholdt. Der var allerede enighed om 97 procent af dokumentet, sagde han. Men det er de sidste punkter, der gør ondt. De handler blandt andet om, hvordan Iraks oliemilliarder skal fordeles, og om kurderne får lov til at få selvstyre. Det sidste er især de sunnimuslimske arabere imod. De påstår i det åbne brev, at de ikke længere bliver inviteret med til alle forhandlingsmøderne. »På et tidspunkt, hvor der kun er få timer tilbage til at lave udkastet, ser vi stadig ingen (...) alvorlig vilje til at skrive en (holdbar) forfatning«, hed det i brevet. Appellen er en reaktion på, at især USA har blandet sig meget i forhandlingerne. Den amerikanske ambassadør Zalmay Khalilzad har holdt møder med de irakiske politikere i et forsøg på at få udkastet klar til tiden. Det har især skabt kritik fra kurderne, der er overvejende sunnimuslimer, men langt mere verdsligt indstillet end deres landsmænd. Hastværk De mener, at USA i sit hastværk har accepteret de konservative shiamuslimers krav om at omdanne Irak til en islamisk stat ved at lade forfatningen indeholde en passus om, at islam skal være grundlaget for al lovgivning. »Det er ikke en god ide at skrive en forfatning, der begrænser folks frihed og menneskerettigheder«, sagde Mahmoud Othman, kurdisk medlem af forfatningsudvalget, til Washington Post.