Tyskland fastholder sit program for afvikling af atomkraft under den borgerlig-socialdemokratiske koalitionsregering. Det er en af grundpillerne i den aftale, de kristelige unionspartier og SPD har indgået og dermed en betingelse for, at de to parter kunne danne regering. »Kan bringe regeringen til fald« Det fastslår flere ledende socialdemokratiske politikere med miljøminister Sigmar Gabriel i spidsen, efter at to borgerlige ministerpræsidenter i delstaterne Baden-Württemberg og Niedersachsen har krævet, at regeringen forlænger atomkraftværkernes levetid. Striden om atomkraftens fremtid i Tyskland er så følsom, at den kan bringe regeringen til fald, hvis den fortsætter. Det siger SPD's energipolitiske talsmand i Forbundsdagen, Marco Bülow. »Hvis enigheden antastes, er der efter min mening sat spørgsmålstegn ved hele koalitionen«, siger Bülow, efter at ministerpræsidenterne Günther Oettinger og Christian Wulff, begge fra kansler Angela Merkels parti CDU, ønsker forliget sprængt. De to toppolitikere begrunder deres udspil med de stigende energipriser. Skal lukke 2021 I 2000 indgik den daværende socialdemokratisk-grønne regering en aftale med den tyske atomindustri om at afvikle tysk atomkraft over de næste 20 år. To atomkraftværker er allerede principielt afviklede, selv om der endnu ikke er slukket for kontakten. Fire værker skal efter planen nedlægges i årene 2008-2009, altså i den nuværende regerings levetid. Sidste værk, Neckarwestheim i Baden-Württemberg skal lukke og slukke i 2021. Nik fra energikoncerner Efter USA, Frankrig og Japan er Tyskland det land i verden, der producerer mest atomstrøm. I aftalen mellem CDU-CSU og SPD står der, at den fem år gamle aftale om afvikling ikke ændres, selv om de to borgerlige partier førte valgkamp på en 'afvikling af atomkraft-afviklingen', som det hed. Men den gamle aftale fra 2000 er på ingen måde bare et af partiet De Grønnes mærkesager. De store tyske energikoncerner, der driver atomkraftværkerne, er mere eller mindre indforståede med afviklingen. Flertal vil fremskynde afvikling En forlængelse af reaktorernes levetid fra de nu anslåede 20 år til f.eks. 40 (eller 60 år som i USA) ville fordyre sikkerhedsforanstaltningerne så radikalt, at atomstrøm ikke længere er konkurrencedygtig på de gældende vilkår. Desuden er det endnu uafklaret, om elbranchen også skal betale for udbygning og drift af atomkirkegården i Gorleben. I så fald er atomstrøm slet ikke rentabel. Et stort flertal af tyskerne, 63 procent, vil ifølge en nylig meningsmåling enten fremskynde afviklingen eller fastholde det aftalte tempo. 14 procent støtter en langsommere afvikling, og 18 procent vil fastholde atomenergien.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























