Sagen kan betragtes som afsluttet. En nyligt afsluttet dna-test viser, at den henrettede Roger Coleman var manden bag mordet på 19-årige Wanda McCoy tilbage i 1981. I 1982 blev Coleman dømt skyldig i mordet på sin svigerinde, men lige til det sidste nægtede den dømte pure sin skyld. Lige siden har der hersket tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden var en uskyldig mand, der var blevet henrettet. En til 19 millioner Tidligere på måneden beordrede guvernøren i Virginia, demokraten Mark R. Warner, nye test af det dna, der blev fundet på offeret. Rapporten fra 'Centre of Forensic Sciences' i Toronto konkluderer, at Coleman efter al sandsynlighed voldtog, dolkede og næsten halshuggede sin kones søster i 1981. »Sandsynligheden for at en tilfældigt udvalgt person, der ikke er i familie med Coleman, ville bære den samme dna-profil, er én til 19 millioner«, står der ifølge CNN i rapporten. »Vi søgte sandheden ved at bruge en dna-teknik, der ikke var tilgængelig på det tidspunkt, hvor staten gav lovens strengeste straf«, siger guvernør Warner i en kommentar til resultatet. Modstandere håbede på frifindelse Både modstandere og tilhængere af dødsstraffen har fulgt sagen intenst, fordi det -såfremt testen viste det modsatte - ville være første gang nogensinde, at en dømt fik fjernet alle mistanker - efter sin henrettelse. Især modstanderne havde i deres stille sind nok håbet på Colemans uskyld, da det ville være en kraftig medvind i deres sejl i debatten om USA's dødsstraf. Modstandsgrupper har i årevis opponeret mod dødsstraf, fordi risikoen for, at det offentlige system begår alvorlige fejl og henretter uskyldige, er for stor. Dna-test i 1990 Allerede i 1990 - to år før henrettelsen fandt sted - blev der foretaget en dna-test af de sædrester, der blev fundet i og på offeret. Dengang sagde resultaterne, at Coleman tilhørte de 0,2 procent af befolkningen, der kunne have produceret sæden. Forsvarene protesterede dog højlydt og mente, at eksperterne havde mistolket prøverne. Coleman-sagen pådrog sig enorm opmærksomhed i sin tid, blandt andet fordi pave Johannes Paul II gik ind og kæmpede for en benådning af den dødsdømte. Tilhængerskaren falder Fange nummer 1.000 blev for nylig henrettet, siden USA genindførte dødsstraffen i 1976. I oktober viste en Gallup-måling, at 64 procent af amerikanerne går ind for landets strengeste straf. Det er det laveste tal i 27 år. I 1994 var det 80 procent af befolkningen, der støttede dødsstraf.