»Jeg er kvinde, socialist, separeret og agnostiker. Det er alle synder på én gang«, siger den chilenske præsidentkandidat Michelle Bachelet grinende. Når hun bliver spurgte om sin yndlingsret, smiler hun stort og siger: »Åhhh! Det er mit problem, for jeg kan lide alt, skaldyr, pasta, bønner«. Om det er, fordi hun joker med at være en politisk outsider, eller med at hun er overvægtig, er denne 54-årige mor til tre blevet den nye kæledægge i chilensk politik. Klar favorit til posten Hendes humor og ærlighed har hurtigt gjort hende førende i meningsmålingerne, og hun er den klare favorit til at vinde dagens præsidentvalg. En meningsmåling fra i torsdags viser, at Bachelet står til at få 53 procent af stemmerne, hvilket er fem procentpoint mere end hendes modstander, milliardæren og forretningsmanden Sebastián Piñera. Michelle Bachelet er børnelæge og blev tortureret under Pinochet-regimet, som dræbte hendes far. Hvis hun vinder valget, bliver hun den første folkevalgte, kvindelige præsident i Sydamerika. Nyskabelse I betragtning af, at Bachelet er enlig mor med få penge og uden et kendt efternavn, er hendes opstigning i chilensk politik helt utrolig. Chilensk politik er lige så traditionel som resten af denne konservative, katolske nation. En kvindelig politiker er aldrig tidligere blevet betragtet som en seriøs kandidat. Bachelet har både boet og arbejdet i USA. Ved første øjekast ligner hun en venlig skolelærer. Hun kører ofte sin egen bil, har ingen livvagter og nægter at angribe sine politiske modstandere. Denne fredelige stil er blevet kaldt overfladisk, men den chilenske befolkning mener, at hun er den mest ærlige og dygtige politiker i landet. Bachelets spontanitet og afstand til traditionel politik har givet hende en yderst loyal tilhængerskare. Et mønster på stabilitet Venstrefløjsregeringer i hele Sydamerika som Venezuelas præsident Hugo Chavez og Bolivias nye præsident Evo Morales sætter spørgsmålstegn ved de frie markeder, men Bachelet forventes at fastholde Chiles åbne økonomi. Den nuværende præsident Ricardo Lagos har stået bag en højkonjunktur med en vækst på fem procent og en fordobling af eksporten på tre år. Det har gjort Chile til et mønstereksempel på stabilitet i den ellers stormombruste region. Bachelet er medlem af socialistpartiet og har koncentreret sin valgkamp om løfter om førskoleundervisning, rettigheder for udearbejdende mødre og styrkelse af Chiles vage arbejdsmarkedslovgivning. »Uanset om jeg er på en byggeplads eller i et supermarked, spørger arbejdstagerne mig om deres rettigheder! Om ikke at få overtidsbetaling eller om at blive fyret uden varsel«, siger Bachelet. »I min regering vil vi slå ned på dette magtmisbrug«. Exit Pinochet Bachelets fremgang kommer samtidig med, at den tidligere diktator Augusto Pinochet forsvinder fra den politiske scene. Chilenerne anser i stigende grad Pinochet for at være en forbryder og bedrager. Der findes flere arrestordrer mod ham, og han er politisk og socialt isoleret. Bachelet har nægtet at svare på spørgsmål om, om hun som præsident ville give tilladelse til en statsbegravelse af Pinochet. Bachelet oplevede på egen krop de torturmetoder, der blev brugt af den militære efterretningstjeneste, der stod bag mordet på omkring 3.000 chilenere under diktaturet 1973-1990. Kidnappet og tortureret I januar 1975 blev hun kidnappet af soldater, og hun blev slået og tortureret i flere uger. Hendes mor blev låst inde i en kælder i fem dage uden vand og mad. Regimet mistænkte Bachelet for at være kurer for modstandsbevægelsen. Hendes far og kæreste blev begge tortureret til døde. Mor og datter rejste i eksil til først Australien og siden Østtyskland, hvor hun fik sin lægeeksamen og organiserede international modstand mod Pinochet. Bachelet vendte tilbage til Chile i slutningen af 1970'erne og specialiserede sig i børn med traumer efter tortur og terror. Da Lagos tog magten i 2000, udnævnte han hende til sundhedsminister, og i 2002 blev hun forsvarsminister. Oversættelse: Mette Skodborg
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























