Flere end 130 personer er dræbt inden for et døgn i Irak efter omfattende vold, bombesprængninger og skyderi. Og både irakiske og udenlandske ledere frygter for nye uroligheder og hævntogter de kommende dage. Optrapningen af konflikten øger risikoen for en borgerkrig i Irak, mener flere eksperter. Den Gyldne Moské ødelagt Uroen kom efter et voldsom attentat mod en af shiamuslimernes vigtigste helligdomme, Imam Ali al-Hadi moskéen, også kaldet den Gyldne Moské, i byen Samarra onsdag. Militante sunnimuslimer med tilknytning til terrornetværket al-Qaeda formodes at stå bag bombningen. Hovedparten af de mange dræbte onsdag aften og i dag var da også sunnimuslimer, som blev angrebet af rasende shiamuslimer mange steder i landet. Udover de mange dræbte blev bygninger og moskéer tilhørende sunnimuslimer angrebet og ødelagt. Irak i politisk tomrum De voldelige begivenheder fik omgående politiske konsekvenser. Det største sunnimuslimske parti trak sig ud af planlagte forhandlinger om dannelsen af en ny irakisk regering i protest mod de mange angreb på sunnimuslimer, som partiet beskyldte det shiamuslimske flertal for at stå bag. Iraks præsident, kurderen Jalal Talabani, der havde indkaldt til regeringsforhandlingerne gennemførte dog mødet med repræsentanter fra shiamuslimske og kurdiske partier. Efter mødet advarede præsidenten om, at »ingen vil kunne føle sig sikker«, hvis en borgerkrig mellem de etniske og religiøse grupper i landet bryder ud. Skærpet risiko for borgerkrig »Det har skærpet muligheden for en borgerkrig, men vi er stadig ikke nået til det punkt. Der er stadig en række stabiliserende omstændigheder, og der er stadig en politisk proces i gang«, siger tidligere ambassadør Ole Wøhlers Olsen, der i 2003 var civil administrator for Basra-regionen. Men der skal mere end sammenstød og bomber til, før der er tale om en borgerkrig. »Man kan først tale om borgerkrig i et land, når alle ordinære autoriteter som politi og militær bryder sammen, og der er vi jo ikke nået til endnu. Men det er jo noget, der begynder at ligne optræk til borgerkrig«, siger Ole Wøhlers Olsen. Situationen tilspidses Det synspunkt støttes af Peter Seeberg, der er studieleder ved Mellemøststudier på Syddansk Universitet. »Der er ingen tvivl om, at de aktuelle begivenheder tilspidser situationen og peger i retning af en større optrapning. Der skal som regel en udløsende faktor til at starte en borgerkrig, men det er svært at sige, om urolighederne i Bagdad er nok«, siger Peter Seeberg. Frø sået til senere borgerkrig Dietrich Jung, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, mener, at risikoen for en borgerkrig er ret lille, så længe landet er besat af amerikanske tropper. Til gengæld kan de seneste dages konflikter så frøet til en senere borgerkrig. »Disse aktioner bliver husket af den irakiske befolkning i årtier. Det, der er sket, kan stadig bruges til at ophidse folk om 3-4 år, når de internationale tropper har forladt landet. Der er formentlig større risiko for en borgerkrig på det tidspunkt«, siger Dietrich Jung.