Rusland får fronten mod Irans atomprogram til at vakle

Pludselig er det så som så med den fælles internationale front mod Irans atomprogram. Når FN's vagthund på området, Det Internationale Atomagentur (IAEA), onsdag drøfter Iran, er der på forhånd tvivl om, hvorvidt enigheden fra sidste måned, da Iransagen blev sendt til FN's Sikkerhedsråd, holder. Nyt forslag Rusland har i mellemtiden fremlagt et nyt kompromisforslag, som også har fået Tyskland til at overveje sin holdning. Forslaget går ud på, at Irans behov for beriget uran til et halvfærdigt atomkraftværk skal dækkes af Rusland, men at Iran tillades at berige uran til forskningsformål. Mens USA og EU er enige i første del af kompromiset, vender især USA sig kategorisk imod nogen form for indrømmelser til Iran, når det gælder uranberigelse. Tysk vilje Diplomater ved IAEA i Wien siger til nyhedsbureauer, at Tyskland har vist en vis vilje til at drøfte det, mens de to andre i den såkaldte EU3-forhandlingsgruppe med Iran, Frankrig og Storbritannien, støtter USA's totale afvisning. Kina, der har vetoret i Sikkerhedsrådet, vender sig imod sanktioner imod Iran. Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, sagde i Washington tirsdag, at det russiske forslag »stadig er på bordet«. »Ingen udsigt til kompromis« På en fælles pressekonference med sin amerikanske kollega, Condoleezza Rice, lød han imidlertid ikke optimistisk: »Der er ikke udsigt til et kompromis« med Iran, sagde han. En iransk diplomat ved IAEA sagde tirsdag til nyhedsbureauet AP, at Iran har tilbudt at suspendere uran-berigelse i to år. Men Iran kommer også med nye krav. Præsident Mahmoud Ahmadinejad sagde tirsdag til iransk tv, at IAEA skal kompensere Iran for tab efter landets suspendering af uranberigelse i 2003. Centrifuger Søndag truede Iran med, at det vil begynde berigelse af uran »i fuldt omfang«, hvis FN's Sikkerhedsråd skrider til sanktioner. Men så let går det ikke. Det lykkedes USA i 1990'erne at presse Rusland, Kina og andre lande til at afbryde aftaler, der kunne have givet Irans atomprogram en hurtig start. Det største problem for iranerne er centrifuger til uranberigelse. Iran købte i slutningen af 1980'erne omkring 500 brugte centrifuger på det sorte atommarked. På grund af mangel på mere avancerede centrifuger har iranerne siden lavet kopier og opstillet dem i Natanz. Udskiftning Da de eksisterende 164 centrifuger i 2003 blev lukket, brød næsten en tredjedel af dem sammen, hævder en rapport fra Institute for Science and International Security i Washington. De skal nu repareres eller udskiftes for blot at nå en begrænset berigelsesaktivitet. Først derefter kommer det virkeligt svære, ifølge rapporten, for iranerne må først masseproducere tusindvis af centrifuger. Iran har bebudet, at det vil opstille de 3.000 centrifuger, der vil sætte landet i stand til at producere adskillige atomsprænghoveder om året. Men skal man tro den amerikanske rapport, vil der gå meget lang tid, før Iran bliver i stand til at producere atomvåben eller for den sags skyld brændstof nok til civilt brug.