Burde have holdt øje med hovedmanden bag London-terror

Muhammed Sidique Khan på et foto fra 1998, Politiet kendte til Khan inden terrorangrebet i juli sidste år. - Foto: AP
Muhammed Sidique Khan på et foto fra 1998, Politiet kendte til Khan inden terrorangrebet i juli sidste år. - Foto: AP
Lyt til artiklen

De britiske efterretnings- og sikkerhedstjenester burde have holdt bedre øje med hovedmanden bag London-terroren, Muhammed Sidique Khan, konkluderer en undersøgelsesrapport ifølge BBC Online. Undersøgelsesrapporten, der er lavet af et tværpolitisk udvalg, kritiserer, at der ikke blev holdt øje med Khan på trods af, at politiet havde kendskab til manden inden terrorangrebet. I søgelyset for småsvindel 52 personer blev dræbt, da fire bomber eksploderede i morgentimerne 7. juli sidste år. Selvmordsbombemændene udløste deres sprængladninger på tre undergrundstog og om bord på en bus i den britiske hovedstad. Terroreksperter siger, at Muhammed Sidique Khan var i myndighedernes søgelys for småsvindel og ikke terrorisme. Derfor var Khan ikke en topprioritet, man skulle bruge ressourcer på, lød vurderingen inden terrorangrebet. Men folkene bag undersøgelsesrapporten fastholder, at det er kritisabelt, når Khans sag aldrig blev efterforsket til bunds af sikkerhedstjenesten. Kritik af efterretninger fra Pakistan Rapporten spørger også, hvorfor efterretningstjenestens viden om militante, britiske statsborgere i Pakistan var så lille, som den var inden 7. juli 2005. Udvalget anerkender, at det var overordentlig vanskeligt at få efterretninger fra de militante miljøer i Pakistan på det tidspunkt, men mener alligevel, at forsøgene kunne have været langt mere ihærdige. Ud over de to kritikpunkter fremhæves det i rapporten, at efterretnings- og sikkerhedstjenesterne generelt ikke kan anklages for forsømmelighed i forhold til terrorangrebet. Udvalgets rapport lander på premierminister Blairs bord i dag.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her