Europas nye stat er en kendsgerning

Den øverste valgkommission i Montenegro har omsider bekræftet, at republikkens selvstændighed er sikret med 55,5 procent af stemmerne. Dermed er landets folkeafstemning vundet af ja-siden med et halvt procentpoint. Både ja- og nej-siden var gået ind på EU's krav om, at selvstændighed krævede mindst 55 procent af stemmerne. Krav om genoptælling Formanden for den såkaldte republikanske valgkommission, slovakken Frantisek Lipka, der er udpeget af EU, oplyste dagen efter valget, at der formelt set manglede resultater fra omkring 37 valgsteder, og at han selv var nødt til at bruge sin autoritet til at fremskaffe resultatet. Nej-blokken, der overvejende er pro-serbisk, brød derefter sin tavshed om folkeafstemningens udfald ved at kræve genoptælling af stemmerne. Nej-siden fik 44,5 procent af stemmerne. Fjerde løsrivelse i Jugoslavien Serbien tabte, da Montenegro besluttede at bryde statsforbundet. Den serbiske premierminister, Vojislav Kostunica, havde opfordret montenegrinerne til at stemme nej. Det er fjerde gang, at områder i det tidligere Jugoslavien med betydelige mindretal af serbere vælger at vende Beograd ryggen. Det skete under brutale krige i Bosnien og Kroatien i første halvdel af 1990'erne, i Kosovo i 1999 og nu i 2006 i Montenegro, hvor knap en tredjedel er etniske serbere. Men to ministre i Beograd siger, at de vil samarbejde med et uafhængigt Montenegro, der skriver det sidste kapitel i Jugoslaviens historie. »Flertallets vilje i Montenegro, som det kom til udtryk i folkeafstemningen, må respekteres«, siger den serbiske finansminister, Mlajdan Dinkic, til nyhedsbureauet Beta. Brat opvågning Rasim Ljajic, der er minister med ansvar for samarbejde med krigsforbryderdomstolen i Haag, konstaterer, at Montenegros uafhængighed »må accepteres«, og at de to tidligere jugoslaviske republikker må søge venskabelige forbindelser. Folkeafstemningen i Montenegro er en brat opvågnen for Serbien, der netop er smidt uden for døren af EU, fordi det ikke er lykkedes at anholde den bosnisk-serbiske general Ratko Mladic og udlevere ham til krigsforbryderdomstolen i Haag. I stedet kan Serbien nu forvente at blive overhalet af Montenegro, der bebuder, at det straks vil indlede forhandlinger om en associeringsaftale med EU. »I gidslets situation« Det er en udvikling, der ifølge skeptiske iagttagere kan forværre det nationale traume og styrke fornægtelsen af serbiske krigsforbrydelser, der latent er til stede i mange dele af det serbiske samfund. »Montenegro er i gidslets situation«, sagde den montenegrinske premierminister, Milo Djukanovic, inden søndagens folkeafstemning. Montenegro har måttet tage skraldet sammen med Serbien for ting, som det ikke selv har forvoldt, konstaterede han. Men Serbien behøver ikke at blive taberen, når Montenegro bliver uafhængigt, siger lederen for CEDEM, Center for Demokrati og Menneskerettighedscenter i Pogorica, Srdan Darmanovic. »Resultatet kan også gøre Serbien fri af spændetrøjen«, siger han til Ritzau. Frem for at fokusere på at holde sammen på statsforbundet og resterne af det tidligere Jugoslavien, giver det nu Serbien lejlighed til at fokusere på sig selv og blive mere realistisk om egne muligheder, siger han. Opmærksomhed mod Kosovo Han mener, at Montenegro er blevet brugt i et politisk spil i Serbien, hvor den nationalistiske premierminister, Vojislav Kostunica, forsøger ikke at miste magten til det endnu mere rabiate nationalistiske Radikale Parti, hvis leder, Vojislav Seselj, afventer dom ved krigsforbryderdomstolen i Haag. »Montenegro har været brugt i de interne manøvrer«, siger Darmanovic. Meget tyder på, at også den FN-administrerede serbiske provins Kosovo i nær fremtid vil få selvstændighed.