USA får nye problemer i Irak

Der var skeptiske miner og dårlig stemning, da Iraks regeringschef, Nuri al-Maliki, talte ved et fælles møde for det amerikanske Senat og Repræsentanternes Hus i Washington i dag. Hædersgæsten levede ikke op til værternes forventninger. Det er ellers en sjælden gestus, at en udenlandsk leder på den måde får den samlede Kongres i tale, men al-Maliki havde allerede inden mødet ødelagt festen ved at fordømme Israels angreb i Libanon. Katastrofen nær i Irak Humøret blev ikke bedre af, at både præsident George W. Bush og Nuri al-Maliki efter et møde tirsdag erkendte, at situationen i Irak nærmer sig det katastrofale. Volden i Bagdad er helt tydeligt forfærdelig, og der er brug for flere tropper«, indrømmede præsidenten, der nu vil sende flere amerikanske soldater til den irakiske hovedstad og mod alle planer aflyse hjemsendelsen af nogle af de omkring 127.000 soldater, USA har udstationeret i Irak. Ny type udfordring Problemet for USA er, at USA står over for en helt ny type udfordring i Irak. »Nu handler det ikke om oprør. Det handler ikke om terrorisme. Det er religiøst betinget vold«, siger Bushs sikkerhedspolitiske rådgiver, Stephen Hadley. Præsidenten er ifølge amerikanske kilder, der udtaler sig til Washington Post, rede til at sende flere tusinde soldater til Bagdad ud over det store kontingent, der i forvejen forsøger at kontrollere byen sammen med irakiske sikkerhedsstyrker. Dødseskadroner Det fungerer ikke. Byens borgere er daglig ofre for attentater, og især er kampene mellem shia- og sunnimuslimske militser taget voldsomt til. Dertil kommer såkaldte dødseskadroner, der henretter civilpersoner, ofte på åben gade, og indtil dannelsen af den nye samlingsregering under Nuri al-Malikis ledelse udgik flere af disse dødseskadroner fra indenrigsministeriet. Det gør de muligvis fortsat. Også politiske problemer »Det er klart, at indenrigsministeriet er fuldstændig ude af kontrol«, vurderer Irakforskeren Michael Rubin, der er tidligere rådgiver for den amerikanske besættelsesmagt. Selv politiet ved sikkerhedskontrollerne rundt omkring i byen er så upålideligt, at det ifølge Michael Rubin kan være ensbetydende med en dødsdom at vise et amerikansk identitetskort. Amerikanernes problemer er ikke kun militære. De er også politiske: Regeringschefen arbejder for, at visse af de irakiske oprørere kan få amnesti, og han er imod immunitet for amerikanske soldater, hvis de gør sig skyldige i brud på irakisk lov. På disse punkter er USA uenig med den irakiske regering. Sikkerhedsplan slået fejl Amerikanerne er også skuffede over, at regeringschefens storstilede plan for øget sikkerhed i Bagdad er slået fejl, og i de seneste dage er begejstringen for al-Maliki faldet yderligere. Under besøget i USA har den irakiske regeringschef nemlig fordømt Israels bombardementer og militære fremfærd i Libanon. Våbenhvile Nuri al-Maliki opfordrer også til en »øjeblikkelig våbenhvile« mellem Israel og Hizbollah, som Nuri al-Maliki taler rosende om, mens amerikanerne senest på Libanonkonferencen i går i Rom insisterer på, at der først kan blive tale om en våbenhvile, når forudsætningerne for en »bæredygtig våbenhvile« er til stede. Fordømmelsen af Israel fik fremtrædende amerikanske politikere som Nancy Pelosi, leder af den demokratiske gruppe i Senatet, til at true med boykot af ministerpræsidentens tale. »Vi kender intet fortilfælde, hvor en leder, som arbejder imod USA's interesser, er blevet æret på denne måde«, hed det i en protestskrivelse fra flere demokrater, med henvisning til at ministerpræsidenten fik lov til at henvende sig til Kongressen. I sin tale undgik al-Maliki enhver henvisning til Libanon og nøjedes med at takke USA for indsatsen i Irak.