Norsk Amnesty International mener, at norske våbenproducenter kan have leveret dele til nogle af de raketter, Israel har bombet Libanon med. Det drejer sig om det højeksplosive stof RDX, der produceres af en norsk våbeenproducent i Hurum og derefter sælges til USA. Hvorefter den amerikanske våbenproducent anvender stoffet som komponent til raketter og sælger det videre til Israel. RDX bruges blandt andet i de Hellfire-raketter, Israel har bombet Libanon med. Det er den norske afdeling af Amnesty International, der mener, at USA videreeksporterer det eksplosive stof til Israel. Amerikanske eksportregler gælder Den påstand kan ikke udelukkes af det norske udenrigsministerium (Utenriksdepartementet, UD), idet det i praksis ikke er muligt at forhindre, at norske våbendele bliver brugt til videresalg. »Vi er klar over, at USA er en nær allieret af Israel, og at det sker. Det sætter jeg ikke pris på, men spørgsmålet er, hvad vi kan gøre ud fra den lovgivning, vi har i dag«, siger Raymond Johansen fra UD til den norske avis Aftenposten. Når norsk våbenindustri leverer dele til amerikanske våbenproducenter, er det nemlig de amerikanske eksportregler, som gælder for slutproduktet. »Det er ikke ulovligt, men det strider mod intentionen i norsk våbenlovgivning, som siger, at Norge ikke skal distribuere våben til lande i krig«, siger Raymond Johansen. Dansk Amnesty bakker op Derfor kræver norske Amnesty International, at de norske regler for våbeneksport skærpes. Samme målsætning har dansk Amnesty International. »Vi opfordrer til, at man ikke eksporterer våben til Israel under konflikten. Men hovedproblemet er, når danske virksomheder leverer komponenter, der indgår i amerikanske våben, som bliver sendt til Israel. I øjeblikket er der ikke noget, der kan forhindre det«, siger Kasper Jon Larsen, der er kampagnekoordinator hos Amensty International. Danske Terma afviser at levere til Israel Herhjemme fik virksomheden Terma ved Århus i 2002 og 2003 fik voldsom kritik af flere græsrodsorganisationer som blandt andet stop-terrorkrigen.dk og fred.dk for at levere komponenter til en amerikansk våbenfabrikant Lockhead Martin, der efterfølgende eksporterede det færdige produkt videre til Israel. Terma afviser at have eksporteret komponenter til den amerikanske våbenfabrikanten siden da. »Det seneste tidspunkt vi har leveret noget til Lockhead Martin var i 2002-2003. Det var displays, som indgår i F16 flys selvbeskyttelsessytem. Men derudover har vi ikke haft andre kontrakter med Lockheed, og vi eksporterer ikke noget i øjeblikket«, siger Casper Rasmussen, der er kommunikationschef for virksomheden Terma, der primært producerer radarsystemer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























