Den amerikanske præsident Obama er for første gang i Israel.
Her understreger han, at forholdet mellem Israel og USA fortsat er stærkt trods knurre på tråden den seneste tid
»Besøget bekræfter det ubrydelige bånd mellem vore lande. Jeg gentager gerne USA's stålfaste støtte til israelsk sikkerhed«, siger Obama.
Fred til det hellige land
Han understregede gentagne gange, at USA er stolt over at have Israel som sin tætte og nære allierede.
Desuden lagde han vægt på, at fredsforhandlinger mellem Israel og Palæstina er realistisk og noget, han arbejder på at realisere.
»Fred må komme til det hellige land. Vi vil aldrig opgive håbet om Israel i fred med sine naboer«.
Forholdet mellem de to lande blev udsat for lidt af en prøvelse under præsidentvalgkampen i USA sidste år.
Her valgte Israels rministerpræsident, Benjamin Netanyahu, at blande sig i valgkampen til fordel for Obamas republikanske modstander, Mitt Romney.
Trods kurrer på tråden yder USA 3,5 milliarder dollar i militær bistand til Israel per år. Det gør, at det militære samarbejde mellem USA og Israel er tættere end nogensinde. Og dermed er der flere ting, der taler for, at parterne bereder sig på at finde hinanden.
Under besøget i Mellemøsten vil Obama også besøge de palæstinensiske områder.
ritzau
fortsæt med at læse




























