Endnu et land i eurozonen er i økonomiske vanskeligheder, og i Cypern er der både storpolitik og russiske oligarker på spil i forhandlingerne om en hjælpepakke til landets banker. Her er et overblik over, hvad krisen handler om.
- Hvordan begyndte det?
De to største banker i Cypern, Bank of Cyprus og Laiki Bank, har mistet mange penge på store lån til det ligeledes kriseramte Grækenland. Da den cypriotiske stat er lige så presset som bankerne, har den ikke kunnet tilbyde nødlån ligesom de bankpakker, vi kender herhjemmerfra. Derfor forhandler Cyperns regering nu med EU, Rusland og andre om at rejse de penge, som er nødvendige for at undgå, at bankerne går konkurs.
- Hvor mange penge mangler Cypern?
De pengesummer, der har været på tale, har været 15,8 milliarder euro i alt (117 milliarder kroner). Nogle analytikere vurderer dog, at Cypern mangler hele 17 milliarder euro (127 milliarder kroner).
- Hvad er løsningen?
Cypern forsøger at rejse pengene fra flere forskellige kilder, men der er formentlig kun én måde, hvorpå de kan rejse alle de penge, der er nødvendige, og det er via en hjælpepakke fra EU, den Internationale Valutafond IMF samt Den Europæiske Centralbank, også kaldet trojkaen. Det første forslag til en pakke fra trojkaen blev dog afvist af det cypriotiske parlament.
Derudover har den ortodokse kirke i Cypern - landets største - allerede tilbudt at optage lån i deres ejendomme, så de kan købe statsobligationer og dermed skyde kapital i staten. Det cypriotiske parlament har vedtaget at nationalisere landets pensionskasser, hvilket dog kun er en kortsigtet løsning.
Cyperns ledere enige om en ny redningsfondOg så forhandler Cypern også med Rusland om et lån. Indtil videre afventer russerne forhandlingerne med EU om en ny hjælpepakke.
- EU har allerede tilbudt en hjælpepakke. Hvorfor har Cypern ikke sagt ja til den?
Hjælpepakken fra trojkaen bestod af et lån på 10 milliarder euro (knap 75 milliarder kroner) og en betingelse om, at Cypern selv indkasserer de resterende 5,8 milliarder euro (43 milliarder kroner).
Dette skulle ske ved at indkræve en engangsskat fra alle, der har penge stående i de cypriotiske banker. Selv om det ikke bliver sagt højt, er engangsskatten formentlig et forsøg på at lade de mange udenlandske rigmænd fra især Rusland, der har mere eller mindre lyssky milliarder stående i Cyperns banker, betaler deres del af festen.
Det har dog skabt massive protester, fordi også almindelige cyprioter mister en endnu ikke fastlagt procentdel af deres opsparing eller pension. Men det kræver altså, at engangsskatten gennemføres, og det er der ikke ét eneste parlamentsmedlem, som vil stemme for.
Cypern har frem til på mandag til at finde en anden måde at rejse de 5,8 milliarder euro på.
- Hvorfor spiller den tyske kansler Angela Merkel så stor en rolle i forhandlingerne?
Hvis trojkaen kommer med en hjælpepakke, vil de ti milliarder euro komme fra eurolandenes redningsfond, ESM. I realiteten er det altså de 16 andre lande i møntunionen (ikke Danmark og andre lande, der ikke er med i euroen), der stiller deres egne skatteyderes penge som garanti for risikable lån til Cypern. De største lande garanterer mest, og derfor har især Tyskland helt afgørende indflydelse på hjælpepakken.
Angela Merkel skal til valg i september, så hun har ikke lyst til at risikere tyske skatteyderpenge for at redde nogle russiske rigmænds ofte tvivlsomme formuer - medmindre de selv spytter gevaldigt i kassen.
- Hvad sker der, hvis Cypern og trojkaen ikke kan blive enige?
Så går bankerne formentlig bankerot, og de cypriotiske borgere vil miste meget mere end den procentdel, som engangsskatten lægger op til, skriver Reuters-analytiker Hugo Dixon. Formentlig vil Cypern også som det første land forlade euroen.
- Hvad er Ruslands rolle i alt det her?
Siden Sovjetunionens kollaps, har russerne benyttet sig flittigt af bankerne i Cypern og deres fleksible forhold til tilsyn. Den danske Cypern-ekspert Tom Terkelsen Kristensen anfører, at de rigmænd, der har penge på spil, kan lægge et politisk pres på den russiske regering for at hjælpe Cyperns banker fra at kollapse. Til gengæld for lånet gættes der på, at Rusland kan kræve at købe sig ind i et gasfelt syd for Cypern, eller måske vil russerne kræve at få flyttet en flådebase til Cypern fra Syrien, hvor den næppe kan blive, hvis eller når den russisk-støttede præsident Assad falder.
- Har krisen betydning for Danmark?
Ifølge direktøren i MyBanker, John Norden, kan det få stor betydning. I EU har man en fælles indskydergaranti, som betyder, at alle beløb under 100.000 euro er sikret, selv hvis en bank skulle gå konkurs. Når EU og regeringen i Cypern har overvejet at beskatte også småsparerne i form af den berygtede engangsskat, så skaber det en mistillid til alle de europæiske banker, fordi det kan skabe en frygt for, at andre lande vil blive udsat for samme model.
Selv hvis engangsskatten ikke bliver vedtaget, er alene det, at man har diskuteret det, med til at skabe mistillid, siger John Norden, Det kan gøre det dyrere for de europæiske banker at optage lån i udlandet, og i sidste ende havner regningen hos - forbrugerne, der får dyrere lån.
Bankanalytiker: Cypern-aftale er en bombe under Europas bankerfortsæt med at læse
