Angela Merkel kan få en ny konkurrent til jobbet som Tysklands leder, når de senere års mest markante formand for EU’s folkevalgte forsamling næste år forlader Bruxelles.
»Jeg vil ikke fortsætte som kandidat til endnu en periode som formand for Europaparlamentet«, lød det her til morgen fra den tyske socialdemokrat Martin Schulz, der har ledet parlamentet siden 2012.




























