Fra juni næste år skal det være helt slut med at betale ekstra, når man ringer eller bruger data i et andet EU-land. Det har unionens øverste ledelse lovet. Men det løfte ventes at slå revner i dag.
Ministre fra alle medlemslandene samles i dag i Bruxelles for at enes om, hvordan de skal sikre, at løftet om ’gratis’ udlandstelefoni skal føres ud i livet. Her ventes et flertal af lande at vedtage et forslag fra EU-kommissionen, som i yderste konsekvens kan fordyre mobilregningen for brugerne.


























